Byhuset: Alt hvad du skal vide

Du har sikkert lagt mærke til hvordan mange af de større stationsbyer rundt omkring i landet har en masse huse i nogenlunde samme byggestil, og hvordan der langsomt kommer færre og færre af dem jo længere man bevæger sig ud på landet.

Byhuset er en velkendt bygningstype som sprang frem under industrialiseringen. De er kendetegnet ved deres mange fine detaljer og arkitekturstil som er en blanding af elementer fra mange forskellige perioder.

I denne artikel dykker vi lidt dybere ned i deres historie og kendetegn. Så læs med her hvis du gerne vil lære det elegante byhus lidt bedre at kende.

Byhusene blev bygget i perioden fra 1800 til 1920 i de mellemstore stationsbyer

Industrialiseringen var en periode som ændrede verden for altid, og dens effekt sås også på måden man indrettede sig på i byerne rundt omkring i landet.

Fra cirka 1860 til 1920 blev jernbanenettet bygget hvilket gjorde at det nu pludselig blev meget nemmere og hurtigere at rejse fra by til by.

En masse små stationsbyer begyndte derfor at dukke op omkring togterminalerne i landet, og flere familier valgte at forlade deres boliger ude på landet til fordel for et hus i de sprudlende stationsbyer.

Familierne fra landet ønskede ikke at flytte ind i huse som mindede om de bondehuse de tidligere havde boet i.

Der kom derfor en efterspørgsel på huse som var både større og lidt finere end de traditionelle landhuse. Disse huse var byhusene.

‍

‍

Byhusenes arkitektur var stærkt inspireret af bygningerne i København

Man kunne sagtens finde byhuse fra før industrialiseringen, men før 1860’erne var de nærmest eksklusivt i København.

Hovedstaden blev derfor den primære inspirationskilde for de mindre byhuse som skulle laves rundt omkring i stationsbyerne.

Byhusene blev bygget i en stil kaldt historicismen. Den historicistiske byggestil er i bund og grund en blandingsstil bestående af elementer fra en masse forskellige arkitekturperioder. Det er for eksempel typisk med græske søjler, religiøse symboler, pompøse udsmykninger fra barokken og statuer i romersk stil.

Husene skulle ikke være rene i deres stil, men blot tage det bedste fra alle disse forskellige arkitekturperioder.

Som hos patriciervillaerne, var det allervigtigste også at husene så flotte ud udadtil. Facaderne var meget vigtige da de gerne skulle vise velstand og elegance.

Nogle byhuse havde ligefrem små tårne som en del af bygningen.

Den indendørs arkitektur var dog som regel en anden historie. Stuerne var ofte smukt udsmykkede, men mange af de andre lokaler var mere ”nøgne” i deres stil. Den primære fokus lå på facaderne og det indendørs miljø blev derfor prioriteret lavere.

‍

‍

‍

Byhusene blev opført i danske materialer og bygget med lokale byggeteknikker

Meget af inspirationen til byhusenes arkitektur kom fra udlandet, men materialerne var altid danske. Der blev ikke importeret byggematerialer fra andre lande, og de byggeteknikker som blev brugt, var også de lokale.

Rent byggeteknisk, var de særligt kendetegnede ved at have:

• Simple materialer
• Simple materialer som træ og mursten
• Flere etager
• Teglsten
• Kakkelovne
• Gasbelysning
• Elektricitet og wc (efter industrialiseringen)
• *Husene var som regel også tegnet af en arkitekt

Det var meget normalt at murstenene blev sat op i skiftende farver, så de dannede fine mønstre i husets facader. Udsmykningen var vigtig og der blev tænkt meget kreativt.

I mange af de første villakvarterer havde byhusene også tilknyttede haver. Haverne blev ofte tegnet af de samme arkitekter som stod bag husene, og de var derfor en del af husets helhedsudtryk.

‍

‍

Byhusene bliver stadig brugt i dag og er elsket af mange

Størstedelen af de gamle byhuse fra industrialiseringen bliver stadig brugt i dag og ligner stort set sig selv. De er dog selvfølgelig blevet opdateret med årene. Mange af vinduerne er blevet udskiftet med termoglas, og moderne opvarmningssystemer og el er blevet bygget ind i boligerne.

Det ses også mange steder at flere mindre byhuse er blevet bygget sammen til at forme én stor bolig med plads til den moderne børnefamilie - eller det omvendte: at en stor bolig er blevet opdelt i mange mindre lejligheder.

Der er en del typiske skader på ældre huse som byhusene er særligt sårbare overfor, men så længe man som boligejer har øje for disse, kan de forebygges.