Hvilke regler gælder for skure, garager og andre små bygninger?
Råd og vejledning
Måske går du og mangler lidt ekstra plads på din grund, men har hverken tiden eller midlerne til at skulle tænke i større til- og ombygninger. Du har egentlig bare brug for et lille haveskur hvor de forskellige haveredskaber og græsslåmaskinen kan stå pænt parkeret når du ikke skal bruge dem udenfor. Men hvilke regler er gældende når det kommer til opførslen af de helt små bebyggelser? Er der særlige krav gældende til orangerier, carporte og drivhuse?
I denne artikel gennemgår vi nogle af de regler som gør sig gældende for de helt små bygninger. Så læs med her hvis du er i tvivl om hvad du må og ikke må når du overvejer at lave en mindre bebyggelse på din grund.
1) Hvis bygningen er på under 50 kvadratmeter, behøver du ikke at søge om byggetilladelse
Bygningsreglementet lavede for et par år tilbage en opdatering i deres regler for det der kaldes sekundære bebyggelser.
Sekundære bebyggelser dækker over carporte, garager og lignende typer af bygninger – det vil altså sige, bygningstyper hvis primære formål ikke er ophold og som ikke er integreret i den eksisterende bolig.
Opdateringen indførte en regel om at man ikke behøver at søge om byggetilladelse for sit projekt hvis det er en sekundær bebyggelse på under 50 kvadratmeter.
Så, så længe bygningen er fritstående, sekundær og på under 50 kvadratmeter, kan man bygge den når som helst og uden at skulle gå hele ansøgningsprocessen igennem.
Det gør det hele lidt nemmere for de bygherrer som måske bare vil have lavet et lille fritstående orangeri uden at skulle finde alle plan- og situationstegningerne frem.
Du kan læse mere om Bygningsreglementets bestemmelser for sekundære bebyggelser på deres hjemmeside.
2) Hold stadig øje med bebyggelsesprocenten
Reglen for de max 50 kvadratmeter på fritliggende bebyggelser skal ses som en samlet mængde af ”friplads”.
Det vil altså sige, at man ikke har 50 kvadratmeter til rådighed hver gang man ønsker at opføre en ny sekundær bebyggelse. Arealmængden dækker nemlig over det samlede areal af alle udhusene, skurene og lignende.
Du vil derfor stadig skulle holde godt øje med bebyggelsesprocenten når du opfører en mindre bygning på din grund, for hvis det samlede areal af de fritliggende bebyggelser overskrider 50 kvadratmeter (20 kvadratmeter for rækkehuse), vil du skulle søge om byggetilladelse da arealet nu regnes med i bebyggelsesprocenten.
3) Du skal stadig overholde dit områdes lokalplan
Udover de regler og bestemmelser som findes i Bygningsreglementet kan der også være nogle krav til stede i dit områdes lokalplan.
Lokalplanernes regler er anderledes fra område til område så selv om det kun er en lille bygning som du ønsker at lave, vil du stadig skulle sætte dig ind i de love som er gældende for dit specifikke nabolag. Ellers risikerer du at komme i problemer med kommunen senere hen.
4) Alle ændringer på grunden skal indberettes til BBR
BBR står for Bygnings- og Boligregisteret og er et landsdækkende register over alle boliger og bygninger rundt omkring i Danmark.
Hvis du er ejer af en ejendom og ønsker at bygge noget på den, er det din pligt at du melder alle de ændringer du laver på grunden til BBR.
Det gælder både nedrivninger, ombygninger, tilbygninger og tilføjelser af sekundære bebyggelser - altså de mindre bygninger såsom garager, udhuse og fritstående orangerier.
Når man bygger noget der kræver en byggetilladelse, vil kommunen som regel selv opdatere BBR for grundens ændringer.
Men når der ikke kræves nogen byggetilladelse, er det din pligt som bygherre at melde alle ændringerne.
Som boligejer er det nemlig dit ansvar at sikre dig at oplysningerne i BBR er opdaterede og passer med de nuværende forhold på grunden.
5) Der skal stadig tages højde for afstanden til naboskel og bygningens mål
Der er særlige regler for hvor tæt en bygning må ligge på naboskel og vej, men i visse tilfælde kan de mindre bygninger faktisk få lov til at opføres nærmere end de 2,5 meter som grænsen som regel lyder på.
Der kan selvfølgelig altid ske det at lokalplanen ikke tillader det. Men man kan sagtens komme ud for at garager, drivhuse, pavilloner og lignede godt må opføres lidt tættere på nabohækken og vejen end udestuen måtte.
Det afhænger dog af reglerne for dit specifikke område, og der er selvfølgelig også nogle andre betingelser som skal være opfyldt før det overhovedet kan komme på tale.
For eksempel må der ikke være nogle vinduer i bygningen som vender mod naboens grund, og metergrænsen er lidt større i sommerhusområder (5meter).
