Hvad betyder Patina og hvad kan du bruge det til?
Ordbog
Du har måske hørt begrebet patina blive nævnt i forbindelse med byggematerialer før.
Men hvad hulen betyder det egentlig?
I denne artikel fortæller vi først og fremmest hvad patina i materialer er og hvordan det opstår, og bagefter giver vi eksempler på materialer med god og dårlig patina.
Desuden kommer vi også med tips og tricks til, hvordan du selv kan fremskynde patineringen, hvis du ønsker det.
Hvad betyder patina, og hvordan opstår det?
Patina betyder at ældes med ynde.
For vedligeholder man sine materialer korrekt, kan nogle af dem få patina, fremfor at gå til og blive nedslidte.
Man taler om det i forbindelse med forskellige byggematerialer, der over tid kan skifte udseende, på en smuk måde.
Man ser det f.eks. på tagene og statuerne af kobber, bronze eller messing, som med tiden får et grønligt overtræk.
Men patina dækker altså også over alle mulige andre overflader på både malerier, møbler og husfacader.
Det opstår ved luftens påvirkning, altså oxydering. Men patina kan også være en del af en nedbrydningsproces, som man kan udskyde, uden at patinaen ødelægges.
Patina kan dog også frembringes kunstigt ved kemiske processer, hvis man ønsker et ”patineret” eller rustikt look fra start.
Det er heller ikke alle materialer, der kan opnå patina. Det er naturlige og stærke materialer, der med god vedligeholdelse kan opnå det, hvor svage og kunstige materialer blot vil nedslides med årene.
Materialer med smuk patina
Flere byggematerialer har faktisk æstetisk set godt af tid. Et par af dem vil vi komme ind på her.
Træ
Her hos Arked elsker vi træ, og det er den smukke patina også en af grundene til.
Der er selvfølgelig forskel på forskellige træsorter, og det er da heller ikke dem alle sammen, der bliver lige pæne med årene.
Men træ kan altså holde til mere end man tror, og husker man at vedligeholde det med grunder og træbeskyttelse, kan du opnå en smuk patina med årene, også udenpå hvor vejret kan være voldsomt.
Træmøbler kan pga. lyset også opnå patina, har man f.eks. teaktræ er det en god idé at lakere det med olie.
En træsort der giver ekstra god patina er fyrreplanker, der er skåret fra kernen af træet.
Metaller
Metaller er også et eksempel på et materiale, der ældes med ynde.
F.eks. tage af zink bliver med tiden mindre skinnende og blank at se på.
Og så er der selvfølgelig kobbertaget eller kobberstatuer, der pga. vejrforhold patinerer sig helt grønt med årene. Det tager ca. 40 år før den grønne farve kommer.
Stål er et metal der patinerer ved at ruste. Dog er det ikke negativt, tværtimod fungerer rusten beskyttende for stålet, hvis det er kraftigt nok.
Tegl og mursten
Hvis tegl og mursten er i god kvalitet, vil ældningsprocessen også kunne se pæn ud for dem.
Ofte synes mange også at et gammelt tegltag ligger flottere end et helt nyt, som godt kan se lidt skinnende og voldsomt ud.
Natursten, som eksempelvis er brugt til brostensbelægninger, slides også næsten blanke med årene.
Så er der skifer, som oftest bruges til tage, der med årene får et mere rustikt udtryk, som mange godt kan lide. Skiferen spalter med tiden, og de tynde skaller skylles ned fra taget. Derfor vokser der heller ikke meget mos på naturskifertage, da det skylles ned sammen med de tynde flager.
Betonsten, som f.eks. havefliser, patinerer også flot over tid,
Materialer med grim patina
Der er mange materialer, der ikke bliver flottere med tiden.
Det er de naturlige materialer, der har mest glæde af det.
Det kunstige og syntetiske materialer vil med årene mørne og miste deres glans, og virke nedslidte frem for rustikke.
Det skyldes at langt de fleste af disse materialer ikke kan vedligeholdes, så oveni at de bliver grimmere med årene, så holder de altså heller ikke særlig længe.
Plastik kan holde længe, men det vil aldrig opnå en patina, man kan sammenligne med naturlige materialer. Bare i løbet af få år vil man i mange tilfælde opleve at hvid plastik bliver gulligt, gråt og mat i udtrykket.
Derudover er materialer som fibercementplanker, belontegl, eternitplader og sortglaceret tegl heller ikke nogen, man skal forvente en smuk patina fra.
Men helt grundlæggende vil alle ikke-naturlige materialer altså have en grim patina.
Utålmodig? Gør det selv!
Gider du ikke vente på din patina? Så kan du i nogle tilfælde “snyde” dig til det rustikke look med lidt kemi.
Der skal forskellige metoder til for f.eks. metal og træ.
Der findes forskellige former for patineringsprocesser for metal, som man sætter igang ved hjælp af patinakemikalier.
Hvilken metode man skal vælge afhænger af, hvilket slags metal man har i forvejen, og hvilket udtryk man gerne vil ende med.
På denne hjemmeside er der en komplet guide til patinering af metal.
For træ findes der ligeledes mange metoder, der også afhænger af træsort og ønsket slutresultat.
Men en enkel metode er eddike og ståluld blandet sammen.
Hvis du putter ståluld ned i et glas med eddike, blander du i princippet jern og syre, da eddike er en svag syre. Hvis du lader det stå i et stykke tid, bliver jernet opløst, og du får såkaldt jernacetat.
Denne blanding skal stå i 5 dage, og så kan man smøre det på træet, hvorefter man skal vaske det af igen.
Hvor mørkt træet bliver afhænger af, hvor længe blandingen sidder der. Sidder det i bare 5 minutter på lyst træ bliver træet næsten helt sort, så man skal ikke tage for store områder ad gangen.
