Din guide til murermestervillaen fra 1950’erne
Ordbog
Efter 2. verdenskrig og 30’ernes økonomiske modgang bød 1950’erne på mere positive tider for den gængse borger. Det gik bedre for økonomien, og efterkrigstiden blev for mange folk en tid hvor der kom både plads og penge til at kunne prioritere familielivet højere. Flere og flere drømte om store familieboliger med plads til alle dagligdagens gøremål, og murermestervillaen blev et svar på dette.
I denne artikel gennemgår vi hvad der kendetegner en murermestervilla fra 1950’erne, deres historiske baggrund og hvordan de kan bruges i dag.
En murermestervilla er en rummelig bolig bygget til den ”normale borger”
I modsætning til patriciervillaen, var murermestervillaen ikke bygget til det finere borgerskab eller til at være et symbol på status. De var mere økonomiske, funktionelle og familieorienterede end patriciervillaerne, og af samme grund var de sjældent tegnet af arkitekter. 1950’ernes murermestervillaer prøvede heller ikke at være nyskabende eller moderne i sin arkitektur, men blev bygget med de daglige gøremål i fokus.
50’ernes murermestervillaer blev typisk bygget i gule eller røde mursten og har det genkendelige hvidmalede træværk. Det hvide træværk er et typisk kendetegn, og står i fin kontrast til det klassiske røde tegltag som de også nærmest altid har. Saddeltag er også typisk for denne type hus.
50’ernes murermestervilla var en overgang mellem de klassiske murermestervillaer fra 20’erne og 70’ernes parcelhuse
Murermestervillaen fra 50’erne er særligt interessant da den består af tendenser som er typiske for både 20’erne og 70’erne. 70’ernes typehuse og parcelhuse lagde en stor vægt på familielivet og funktionaliteten hvilket gør dem særligt attraktive for moderne børnefamilier. Dette er træk som også ses i murermestervillaen fra 50'erne.
De har dog også meget tilfælles med murermestervillaerne fra 3 årtier før da, særligt i forhold til hvilke materialer der blev bygget med og byggeteknikken. Der er en tydelig inspiration fra 1920'erne i håndværket.
Det funktionelle blev også vægtet højt i indretningen
Indretningen er også et sted hvor funktionaliteten blev vægtet højt. 50’ernes murermestervilla lånte mange af tendenserne fra 1930’ernes funktionalisme hvor boligens indretning blev formet på baggrund af de daglige gøremål og ikke på baggrund af æstetiske overvejelser.
Vinduerne blev derfor også placeret alt efter hvor der var det bedste naturlige lysindfald og udsigt, frem for hvor det så pænest ud.
Den samme funktionalitet sås i havens indretning. Haverne var ofte lavet til at være så formbare som muligt, så de enkelte boligejere kunne justere dem efter deres egne behov. Man vil dog typisk se en mindre prydhave foran huset og en stor nyttehave medfrugttræer og køkkenhave bag boligens facade.
Villaerne er rummelige, men en tilbygning kan være nødvendig
1950’ernes murermestervilla er en rummelig bolig, og med dens kælder og 1 ½ plan vil man være sikret en masse plads til både opbevaring og sovearealer. Man kan dog komme ud for at huset på trods af dette ikke kan rumme alle familiens behov, og i det tilfælde kan en tilbygning være en god løsning.
Hvis man ønsker at bevare husets oprindelige stil, kan det være en god idé med en tilbygning i et enkelt udtryk. Man kan også bygge den i de samme materialer som det oprindelige hus for at få en tilbygning i samme stil som hovedboligen.
Dette er blot nogle af de mange overvejelser som man bør gøre sig inden man går i gang med en større tilbygning. Vi står dog til rådighed og vil heller end gerne hjælpe dig med at få orden i og realiseret dine idéer.
Murermestervillaen fra 1950’erne opsummeret
- Saddeltag
- Hvidmalet træværk
- Kælder
- 1 ½ plan
- Funktionelt placerede vinduer
- Rummelige
- Røde eller gule mursten
- Rødt tegltag
- Familievenlig arkitektur og indretning
- Pladsmangelproblemer kan løses ved hjælp af en tilbygning
