Tre "julevenlige" tilbygninger til din bolig

Tilbygning

December 17, 2021

🎵 Bjældeklang, bjældeklang… 🎵

 

Juletiden er her! Temperaturen daler, og vi begynder alle langsomt at bruge mere og mere af vores tid indendørs. Derfor er det selvfølgelig vigtigt at man bor i en bolig med et godt indeklima og stemning. Her i Danmark er hygge en særligt stor del af indendørsstemningen. Mulighederne for at hygge med sin familien er især vigtige her i december, og der er heldigvis mange måder at skabe gode rammer for dette på.

I denne artikel giver vi tre forslag på tilbygninger som er perfekte til alle de hyggelige stunder i juletiden og selvfølgelig også resten af året. Så læs med her hvis du gerne vil sikre dig en tilbygning som kan gør vidundere (og måske endda skabe lidt julemagi) her i de kolde vintermåneder.

 

1) Pejseområde

Findes der noget mere hyggeligt end en tændt pejs? Pejsene har altid været en stor del af indendørslivet her i de koldere klimabælter, og de vil derfor bringe mange af os tilbage til gode minder om at være samlet om kaminen med folk man holder af.

Levende lys er også ekstremt stemningsfyldt, og det er nemt at lade sig døse hen og slappe af foran de varme gløder fra et åbent ildsted.

Der er mange måder at bygge en pejs ind i en bolig på. Det kan selvfølgelig gå hen og blive et større byggeprojekt, da man også vil få brug for at montere en skorsten ind i boligen, men man fortryder sjældent det hårde arbejde når man i sidste ende sidder og varmer sine fødder foran kaminen.

Pejse kan også laves i mange forskellige stilarter. De kan både have moderne minimalistiske udtryk, eller et mere traditionelt og rustikt udseende. Mulighederne er nærmest uendelige, og der er mange måder at realisere drømmen på.

Én ting er dog sikkert: pejsen er perfekt til vintertiden og er nærmest blevet et klassisk symbol på julen.

 

 

2) Orangeri

Orangerier kommer i mange former og farver, men har alle det tilfælles at de ofte kan øge en boligs værdi og tilføje et klassisk ”touch”. Orangerier stammer fra det adelige borgerskab i Europa, og de blev oprindeligt brugt til at opbevare tropiske planter i når der var for koldt udenfor.

I dag er de dog langt fra kun forbeholdt adelen, og mange familier i Danmark og andre europæiske lande har valgt at integrere dem i deres egne boliger. Mange føler sig især draget af deres store glasfacader og gode muligheder for lysindfald.

Orangerier er meget elegante tilbygninger, og de mange glasvægge giver gode muligheder for at kunne kigge ud i haven imens man er indendørs. Den kvalitet er perfekt her i juletiden, for findes der noget mere afslappende end synet af en hvid have og roligt snevejr?

Hvis man er til julelys og andre store dekorationer i haven, kan orangerier også gøre at man stadig kan se dem selv om man sidder indenfor.

Orangerier er derfor gode til nærmest alle tider på året, men de tilføjer en helt særlig stemning her i juletiden.

 

3) Fællesrum

For mange mennesker er julen den tid på året hvor man kan samle hele familien. For mange er december den måned hvor man endelig kan sætte tid af til at se sine fætre, kusiner og andre fjerne slægtninge igen efter et travlt arbejdsår. Det er derfor vigtigt at man har den nødvendige plads til at samle dem.

Pladsmangel kan være en stor gene i hverdagen, men man lægger især mærke til de manglende kvadratmeter når der er store sammenkomster. Det er rart at være tæt på dem man elsker, men problematisk hvis man er nødt til at ofre sine armes bevægelighed for at morbror Malthe også kan få plads ved spisebordet.

Fællesrum er tilbygninger som giver mere plads i hverdagen og flere muligheder for at være sammen med familien. Mange boligejere vælger at få dem bygget i forlængelse af et eksisterende køkken eller stuerum for at skabe ét stort åbent område, men det er også muligt at lave dem som separat værelse i boligen.

Et godt fællesrum kan skabe rum og plads til julefrokosterne. De helt store sammenkomster er nok uhensigtsmæssige i forhold til den tid vi lever i lige nu, men en gang om ikke så længe, når vi kan lægge restriktioner og pladskrav væk som fortidsjargon, kan fællesrum være måder at bringe alle sammen igen.

Og hvis der er én ting som er særligt vigtig netop denne her jul, er det sammenhold.