3 eksempler på nybyggerier af moderne funkisvillaer

Større projekter

June 4, 2021

Funkisvillaerne har for alvor indtaget den danske arkitekturscene over de seneste årrækker og vokser fortsat i popularitet. Flere og flere nybyggere vælger at konstruere deres huse i denne supermoderne byggestil da de føler sig draget til minimalismen og funktionaliteten gemt i det enkle og finpudsede udtryk som disse boliger tilbyder.

I denne artikel har vi samlet en oversigt over tre tidligere projekter som vi har været inde over, hvor bygherrerne havde funkisvillaer i tankerne. Så læs med her og se de endelige designforslag som vi fik udarbejdet til de spændte nybyggere.

Alle familierne bestilte vores 3 x designforslagspakke, og de nedenstående billeder viser det endelige materiale. De tre forrige designforslag vil kunne findes på deres tilhørende artikler.

Du kan klikke på billederne for at blive ført videre til hvert projekts egen artikel.

 

1) Hus i moderne funkis med udsigt ud over markerne

I dette projekt havde en større børnefamilie købt den helt perfekte grund og manglede nu bare drømmehuset til den.

Familien ønskede blandt andet at der skulle være en stor terrasse som ville kunne fungere som samlingspunkt for familien.

I denne villa er der både blevet indtegnet legeområder til børnene (med tilhørende sandkasser), udekøkken og solsenge. Taget har derudover et stort tagudhæng som gør at der kan skærmes af for solen på de dage hvor den er særligt stærk.

De murede højbede omkring terrassen giver gode muligheder for at plante egne krydderier og fungerer derfor også som små køkkenhaver eller "åbne drivhuse". Der er derudover selvfølgelig de funkis-karakteristiske store vinduer og skydedøre som sikrer en masse naturligt lysindfald.

  

 

2) Funkisvilla til tremandsfamilien

En familie bestående af en enefar og to sønner kontaktede os da de drømte om at bygge eget hus i moderne funkis.

De ville gerne have et hus med 3-4 værelser for at have rigeligt med plads til dem alle sammen og bad derudover også specifikt om en bolig i to etager.

Huset endte med at blive 160 kvadratmeter stort og havde derudover også en solrig udendørs terrasse og stor carport til opbevaring af familiebilen. Der blev også lagt stor vægt på at køkkenet og stuen skulle forbindes til at være ét stort opholdsrum så der ville være en følelse af luft og rumlighed i boligen.

Opholdsstuen blev gjort til et rum i dobbelthøjde for at skabe endnu mere åbenhed i villaens indre udtryk, og de mange vinduer sikrer en masse lysindfald.

 

 

3) Drømmehuset på 360 kvadratmeter

Denne familie bad om et hus med masser af plads til virkelig at udfolde sig i dagligdagen, og den endelige skitse endte derfor med at blive på 360 kvadratmeter.

Familiens krav inkluderede blandt andet et stort soveværelse til forældrene, tre rumlige børneværelser og et større opholdsrum med masser af plads til hyggerier og familiesammenkomster.

Husets udvendige udtryk er særligt interessant da facaden er opdelt i tre forskellige dele med en midterdel i sort mursten. Den mørke midterdel skaber en skarp kontrast til de omkringliggende hvidpudsede ydervægge, og hele denne opsætning giver huset et ekstra lag af kant.

Familien ønskede også at der skulle være et terrasseområde som ville give dem mulighed for at nyde hinandens selskab i udendørs omgivelser tæt på hjemmet.

Der er derudover tilhørende carport med plads til to biler og et stort opholdsrum i midten af funkisvillaen som fungerer som bindeled imellem husets forskellige dele og værelser.

Denne villa er, som den forrige, også i to etager.