Tilbygning med fladt tag – 3 ting som er værd at vide

Råd og vejledning

May 29, 2021

Efter for alvor at have boomet i popularitet i 50’erne og 70’erne, er det flade tag langsomt ved at snige sig ind på den danske arkitekturscene igen. Med funkisstilens stigning i popularitet over de seneste årrækker og en generel søgen efter et mere minimalistisk arkitekturudtryk, er flere og flere nybyggere begyndt at ty til de flade tage som et mere moderne alternativ til både deres hjem og tilbygninger. Det flade tag er uden tvivl ved at blive en af de mest populære tagtyper igen. Går du og overvejer at lave en tilbygning med et fladt tag? Her er tre ting som kan være værd at vide inden du går i gang.

 

1) Flade tage kaldes også for Built-up-tage

Den flade tagstil har nærmest altid været standarden i mange lande med varmt klima, og den nåede Danmark grundet dens store popularitet i lande som USA og Kina. Da denne tagtype som nævnt oprindeligt kommer fra de varmere klimabælter, er den særligt velegnet til områder præget af store mængder af sollys.

Det betyder selvfølgelig også at den bliver mere udsat for kraftig UV-stråling end mange andre tagtyper gør. For at imødekomme dette, bliver de flade tage oftest bygget med en tagdækningsform bestående af flere lag af tagpap stablet ovenpå hinanden. Taget bliver altså nærmest ”bygget op” med de ekstra lag af tagpap, og heraf kommer tagtypens andet kaldenavn: Built-up-tage.

Så bliv ikke forvirret hvis du støder på ordet ”built-up-tag” undervejs i din nybyggerrejse, for det er blot en anden betegnelse for flade tage og navnet kommer af denne selv samme ”stable”-proces om tagdækningen laves med.

Built-up-tage dækker som betegnelse også helt konkret over tagtyper uden noget loftrum og vil derfor bruges skiftevis med den gængse betegnelse ”flade tage” i dagligdagens sprog.

 

2) Flade tage er aldrig helt flade

Modsat lande i de tropiske og varmere klimabælter, regner det en hel del i Danmark. Kraftige byger, hagl og blæst er dagligdag heroppe i norden, og derfor er det ekstremt vigtigt at vores tage kan holde til sådanne vejrforhold.

Før i tiden var det normalt at bygge built-up-tage med fuldstændig vandrette overflader.

Man fandt dog hurtigt ud af at den måde at bygge på ikke er særlig hensigtsmæssig i lande som Danmark, da alt regnvandet så ikke har noget sted at løbe hen, men blot vil blive liggende ovenpå tagfladerne og i længden give fugtskader.

Der er derfor siden da heldigvis blevet indført en masse krav for hvor meget et tag skal hælde, for at undgå alvorlige fugtskader.

Tilbygninger og huse med ”flade tage” vil derfor aldrig have helt vandrette tage, da regnvandet gerne skal have et sted at løbe hen. Alle nye bygninger med flade tage vil derfor i dag skulle have en bestemthældning for at kunne godkendes.

3) Flade tage kræver god vedligeholdelse

Grundet den lave hældning på tagfladerne, kan flade tage som sagt være særligt disponerede for fugtskader end andre typer af tage.

I dag bygges de dog med så gode materialer at der sjældent vil være nogen betydeligt større risiko for skader ved at vælge et fladt tag frem for et saddeltag, men det er stadig vigtigt at man sørger for god vedligeholdelse af taget for at sikre så lang en levetid som muligt for det.

Taget skal gerne kunne holde sig i mange år fremad, og det er af denne grund altafgørende at man vælger at bygge det med nogle gode og stærke materialer og at man sørger for at passe godt på det.

Især når det, trods de mange forbedringer der er sket indenfor konstruktionen af flade tage siden 50’erne, trods alt har sværere ved at lede regn og sne væk end tage med en lidt større hældning har. Lad det dog ikke skræmme dig væk fra at bygge et fladt tag. De er, som sagt, den dag i dag stort set lige så sikre som alle de andre tagtyper.

 

Går du og overvejer at lave en tilbygning med fladt tag? Check eventuelt disse tidligere projekter med huse med flade tage ud, og lad dig inspirere yderligere: