Nyt hus

Nybyg af funkisvilla

Læs om hvordan en familie på tre ville opføre nyt hus i 2 etager, med 3 til 4 værelser, og med udfyldelse af behov til at lave videresalg senere hen.

Familien (en far og hans to sønner), bestilte en startpakke, som indeholdte en visualisering af de forskellige nybygs-løsninger samt plantegninger. Forslagene blev baseret ud fra familiens samt Skitseprojekts ideer. Ud fra de tre visualiseringer, lavede vi i fællesskab med familien, det endelige forslag. Med ‘Startpakken’ som familien valgte, modtager man nemlig tre skitser i form af visualiseringer samt en kommentar-runde hvor vi i fællesskab kommer frem til det endelige design.

Familien på tre ønskede en ny bolig med 3-4 værelser / 4 værelser, men på sigt gerne kunne opfylde behov for et salg også. Boligen skulle være på ca. 200 m2. De ønskede 2 etager, med fladt tag, i funkis. Materialevalget kunne f.eks. være grå mursten, hvid pudset og træ, sort mursten og sort træbeklædning. Derudover ønskede de  en entré /vindfang eventuelt i glas – med glas loft så det ikke bliver dobbelthøjt. Derudover skulle der også indtænkes en terrasse i grundplan. Køkken/Alrum/stue, skulle gerne være stort og sammenhængende og så hellere at værelserne er mindre. Der skulle gerne også indtænkes carport.

Designforslag 1 - Varm glød

Den første skitse er en bolig på 150 kvadratmeter med indbygget garage på 45 kvadratmeter.

Boligen er i hvid puds med egetræsvinduer og med partier med egetræslammeller imellem vinduerne som giver en varm glød til byggeriet. Køkken/alrummet og stuen er dobbelt høje rum med højtsiddende vinduer der giver lys langt ind i boligen.

Garagen er i en sort mursten som står pænt sammen med den hvide puds.

Plantegning stue-etage
Plantegning 1. sal

Designforslag 2 - Stort lysindfald

Den anden skitse er en bolig på 170 kvadratmeter med en carport på 35 kvadratmeter. Boligens stueplan er i en lysegrå mursten mens 1.salen er i hvid puds, med sorte træbeklædte partier mellem de sorte vinduer.

Alrummet og stuen er dobbelt høje rum med højtsiddende vinduer der giver lys langt ind i boligen. De store murvinger i stueplan giver en mere privat terrasse med direkte udgang fra alrummet. Samtidig giver udhænget på 1.sal et overdækket areal på terras-sen og ved indgangen. Carporten er med en sort træbeklædning lig de sorte partier på første salen.


Plantegning stue-etage
Plantegning 1. sal

Designforslag 3 - God kontrast

Den tredje skitse er en bolig på 190 kvadratmeter med en carport på 42 kvadratmeter. Boligen er i en sort mursten med sorte vinduer og  med partier med lyse lærke lammeller imellem vinduerne, som giver en god konstrast til den mørke sten. Carporten som ligeledes er beklædt med de lyse lærkelameller er placeret på sydsiden af huset i dette forslag, for at afskærme terrassen mod vejen.  I dette forslag  er entréen et dobbelthøjt rum der leder op til Køkken/alrum/stuen på 1.salen. Fra alrummet ledes der ud til en syd-og østvendt terrasse. I stueplan er der ligeledes en stor sydvendt terrasse som kan tilgåes fra alle soveværelserne.


Plantegning stue-etage
Plantegning 1. sal

Endelige designforslag

Den endelige skitse er en bolig på 160 kvadratmeter med en indbygget garage på 45 kvadratmeter.

Boligen er i hvid puds med egetræsvinduer og med partier med egetræslammeller imellem vinduerne som giver en varm glød til byggeriet. Køkken/alrummet og stuen er dobbelt høje rum der leder ud til en stor syd -og vestvendt terrasse.

Plantegning stue-etage
Plantegning 1. sal




Andre projekter