Hvad er ensidig taghældning og hvad skal du være opmærksom på?
Ordbog
Ensidig taghældning lyder ikke særlig sexet. Men store dele af moderne arkitektur fortæller en anden historie. Læs med her og find ud af, præcis hvad det er.
Hvad definerer en ensidig taghældning?
Helt lavpraktisk, så definerer et hus med ensidig taghældning, at der er mere højt til loftet i den ene ende, end i den anden ende.
Det kan være i mere eller mindre grad. Se f.eks. de to eksempler nedenfor:
Stilen er i familie med det flade tag, og stiller byggemæssigt mange af de samme krav.
Indtil videre har stilen mest været set på sommerhuse. Dog har mange i perioder efterspurgt den såkaldte ‘funkis’-stil, hvor kendetegnet er rene, skarpe linjer og en markant facade, som ensidig taghældning i den grad repræsenterer.
Hvorfor vælge et design med ensidig taghældning?
Den højde til loftet som stilen skaber, giver masser af muligheder. Måske en hems til ungerne, en ny udgang eller nogle kæmpestore vinduespartier der giver en helt ny udsigt? Scenarierne er mange, og der er plads til at være kreativ.
Vælger man de store vinduespartier i den høje ende af huset, giver det også adgang til et helt nyt og fantastisk lysindfald, og dermed en glidende overgang til naturen udenfor.
Derudover, så giver denne tag-stil altså det rene og skarpe look, som mange leder efter når de vil bygge noget i den moderne stil.
Se denne case, hvor vi arbejdede med ensidig taghældning på et nyt sommerhus i Klitmøller.
Hvad skal du være opmærksom på
Det er værd at være opmærksom på lovgivningen på området, inden man sætter sig for at bygge et hus med ensidig taghældning.
Det er i flere kommuner i Danmark endnu ikke tilladt at bygge ensidig taghældning på almindelige boliger, pga. den høje taghøjde på husets ene ende. Højden kan skabe problemer i forhold til byggereglementets regler omkring byggehøjde op til skel. Det er dog muligt at søge dispensation, så kontakt en byggerådgiver og undersøg dine muligheder!
Det er til gengæld altid tilladt at bygge ensidig taghældning på sommerhuse!