Læs her om en familie fra Thy, der ønskede sig et lille, karismatisk sommerhus, som i bæredygtige materialer skulle bygges på deres nye sommerhusgrund i Klitmøller.
I det nordjyske klitlandskab lå en naturskøn sommerhusgrund, som en familie med nybyggerdrømme havde købt. Den miljøbevidste familie ønskede sig et sommerhus, der skulle gå i ét med naturen, og ikke bestå af mere end man behøvede.
Huset skulle bygges i CLT. CLT er det bæredygtige alternativ til stål og beton. Det er fremstillet af krydslamineret træ, og reducerer klimabelastningen med helt op til 50%. Men det er altså et ligeså stærkt byggemateriale som beton eller stål.
Husets træelementer og facade skulle altså bestå af genbrugstræ, og taget skulle belægges med planter - det kaldes et sedumtag.
Størrelsen på sommerhuset skulle være småt og kompakt, nærmest lig et anneks. Det skulle kun indeholde det nødvendige, og der skulle ikke være plads til en stor mængde mennesker eller ting.
Det var vigtigt for familien, at der var en flydende adgang til sommerhusets terrasse, og den natur, grunden var omringet af.
Familien købte vores pakker "arkitektonisk udvikling" og "tegninger til byggetilladelse", hvor vi i fællesskab skulle komme frem til det endelige design, og derudover hjalp vi familien med tekniske tegninger til en byggetilladelse fra kommunen.
Familien sendte os referencer til inspiration, og ud fra dem og deres formulerede ønsker, udarbejdede vi gennem visualiseringer og plantegninger nogle bud på forskellige løsninger, til familien drømmesommerhus.
Det første forslag er det design der ligner familiens referencer mest.
Det har taget hensyn til ønsket om sedumtag, og har derudover tilføjet en ensidig taghældning til tagets design. Det betyder i korte træk, at den ene side af huset er højere end den anden, men klik her og få meget mere viden om ensidig taghældning.
Dette tagdesign gør det også nemt at placere solceller på taget, hvis man har lyst til det.
Designforslaget bærer også præg af et stort vinduesparti mod husets terrasse, som vil medfører en flydende fornemmelse mellem ude og inde.
Terrassen har både en overdækket og en åben del, og er bygget på en måde, hvor den overdækkede del vil skabe læ for den åbne, mod vest.
Selve facadematerialt på sommerhuset er af lyst naturligt træ.
Plantegningen viser det kompakte sommerhus med en åben relation til terrassen og naturen, som familien ønskede sig.
Køkkenalrummet skal agere samlingspunkt i sommerhuset, og dertil er der indbygget en hyggelig pejs omkring garderoben mod indgangen, som derudover fungerer som en naturlig afskærmning/rumdeler til soveværelset.
Der er hems over soveværelse og toilet.
I dette designforslag går facadematerialet igen fra det første forslag, men gør sig anderledes til ved en højere ensidig taghældning, der også skaber et nyt bud på terrassen.
Dette nye design giver en anden kontakt til det omkringliggende terræn. Huset ligner en bakke der naturligt stikker op fra landskabet. Det skal efterleve familiens ønske om et sommerhus, der går i ét med naturen.
“Sommerhuset bliver som et stykke jord der løfter sig op. En klar metafor, der peger på sommerhusets relation til jorden og sine omgivelser..”
Også dette forslags plantegning ligner den første. Men familien ønskede sig et sommerhus, der ikke havde mere end man behøvede. Derfor er der her strammet en smule op på kvadratmeter for at undgå spildplads, og skabe mere overskud økonomisk.
Ligner første forslag bortset fra:
Det sidste designforslag skiller sig æstetisk ud fra de to foregående. Taget er fladt, facadematerialet er sort træ, og vinduerne er i standardformater, hvilket giver dem et simpelt udtryk.
Men den overordnede idé om åbenhed, en stor terrasse og sammenhæng med naturen, følger også med i dette designforslag.
Selve huset er den mest simple anneksform af de tre forslag. Til gengæld giver den unikke konstruktion omkring sommerhuset et særegent udtryk.
Konstruktionen giver et nyt udtryk for den overdækkede terrasse, der vil dækkes med et pergola design, for at skabe smukke skyggevirkninger. Et eksempel på effekten kan ses her:
Derudover vil konstruktionen fungere som vindskærme mod vest.
Plantegningen i dette designforslag bygger videre på de tidligere planforslag, men gør endnu engang en ekstra indsats for at forhindrer så meget spildplads som muligt.
Der ligger derudover en ekstra kvalitet i det nye bud på den store terrasse, som elegant flyder ud fra huset.
Familien valgte at gå videre på det første designforslag, med enkelte ændringer. F.eks. valgte de et andet vinduesdesign