Forestil dig en byggegrund i første række med udsigt over marker og sø, hvor du har mulighed for at opføre drømmehuset! Det lyder helt fantastisk, ikke? Læs med og se vores bud på et helt nyt og unikt hus.
Den moderne familie har mange ønsker og krav til deres hus, så det kan fungere for netop dem. Men hvad gør man lige, når man bare ikke kan finde drømmehuset? Man finder drømmegrunden og bygger det selv! Når du bygger et hus op fra grunden, er det den perfekte mulighed for ultimativ selvbestemmelse over, hvordan det ender ud. Læs med her og se vores bud på et nybygget hus, der kunne danne de helt perfekte rammer for en familie.
I det første designforslag er huset bygget med gule tegl og lyst, fladt tag. Det lyse udtryk gør, at huset ligger som en naturlig del af terrænet. Husets terrasser, der følger hver deres retning og niveau i huset, giver familien mulighed for at nyde solen døgnet rundt.
Ved terrasserne findes fuldmurede vægge mod øst og vest, hvilket giver beboerne mulighed for privat og uforstyrret at nyde udsigten, og samtidig sidde i læ på køligere dage.
I det andet designforslag er huset bygget i en anelse mørkere nuance, end i det første forslag. Der er altså brugt sten med både gule og grå nuancer, der samtidig er opbrudt med et tag i sort zink. I dette forslag er der også leget mere med udtrykket i forhold til husets niveauforskelle, som fremgår tydeligere udadtil her.
Terasserne i dette forslag understreger og fremhæver terrænnet, og niveauforskellene, der går igen indendørs.
I det tredje designforslag er der igen indtænkt en kombination af gule og grå mursten, men i dette forslag brydes de op af forskellige elementer med sort træ: Taget, foldedøren af træ og beklædningen på nederste etage. Derfor bliver kontrasterne i dette forslag også mere fremtrædende, end det var tilfældet i de to første, og huset træder tydeligere frem i terrænet.
Terrassen lægger op til udehygge, og er inddelt sådan, at den betjener flere forskellige funktioner og formål for samvær. Der findes eksempelvis et spaområde, der kan lukkes af med foldedøren af træ og et fællesområde med udekøkken, spisepladser og udsigt over søen.
Designmæssigt lægger det endelige sig op af designforslag 1, hvor der kan findes en del ligheder. Dog er udtrykket lidt et andet. Hvor det første forslag var præget af meget lyse nuancer, er det endelige forslags lyse, gule mursten brudt op af det sorte zinktag, der skaber en kontrast.
I dette forslag er terrassen igen tænkt som et samlingspunkt, der kan bruges uanset formål og tid på døgnet, idet den tjener adskillige funktioner - lige fra afslapning med solsenge og et stort spiseområde med udekøkken til et legeområde for børn med nedgravet sandkasse.
Skal du snart i gang med dit byggeprojekt? Kontakt os endelig. Vi står klar til at hjælpe dig med det hele - lige fra tilbygning til nybyg af hus. Du kan også se vores brede portfolio af tidligere projekter, eller læse blandt vores artikler for lidt ekstra inspiration.