Renovering

Kvist og ombygning med plads til mere

Læs om denne case, hvor en kunde ønskede at skabe mere plads til familien i deres hus. Huset var svært og dyrt at lave en tilbygning til. Se med her, og find ud af, hvordan vi hjalp dem med at løse problemet.

Familien i denne case indså, at de havde behov for mere plads til både forældrene og børnene. Som udgangspunkt ønskede familien til tilbygning, men i netop deres tilfælde var en tilbygning simpelthen ikke den bedste løsning, da det både var svært at skulle lave og rigtigt dyrt. 

“Ofte tænker man tilbygning, når man har brug for mere plads, men en ombygning hvor vi gentænker eksisterende planløsning, kan give den plads man mangler til langt under halvdelen af prisen for en tilbygning.”

Sammen med familien fandt vi ud af, at kviste på husets 1. sal samt en ombygning af deres kælder kunne løse deres behov. Det viste sig, at for denne familie, var løsningen ikke kun meget bedre, end en tilbygning, men også meget billigere.

Familien købte vores pakkeløsning med 3x designforslag, og du kan her se, hvad vi sammen fandt frem til.

Planen for den indvendige ombygning var rimeligt afklaret, og derfor var vores fokus i de forskellige designforslag at vise familien, hvordan deres kvist potentielt kunne se ud.

Designforslag 1
Kvist i harmoni med huset

I det første designforslag er kvisten bygget i materialer, der er i overensstemmelse med det eksisterende hus. 

Når man bygger en kvist i overensstemmelse med de eksisterende materialer på huset, giver det et homogent udtryk, som skaber en harmoni med resten af huset og en simpelhed til designet.

Designforslag 2
Kvist i metal

I andet designforslag er kvisten i metal med fladt tag. 

Dette giver kvisten et mindre markant look, som giver et let udtryk, selvom den er af andet materiale end resten af huset. Der er både hvide detaljer i kvisten og huset, og derfor opleves kvisten som en integreret del af huset på trods af materialeskiftet.  

Designforslag 3
Kvist på begge sider

I det tredje forslag eksperimenteres med kvist på begge sider. Til dette forslag blev der tegnet tre forskellige variationer. 

På første tegning er de to kviste lidt mindre, med fladt tag og i sort metal. Den sorte farve giver kvistene en sammenhæng med de sorte døre samt den sorte port i garagen samtidig med, at de bryder med selve huset og skaber kontrast

I anden tegning med to kviste, er disse lavet i en større variant, og er fremstillet i metal. 

I den sidste tegning med to kviste går forrige version igen, men det er her en lavere udgave.

Idéen ved at lave to kviste er, at man både får udsigt fra 1. salens badeværelse og soveværelse. Det bliver dermed muligt fra sengen i soveværelset at nyde kigget til stjernerne fra ovenlyset, og potentielt skabe et mindre kontorområde under kvisten.

Endeligt designforslag
Stor kvist og ovenlysvindue

I det endelige designforslag får kunden stor kvist til venstre midt over døren og ekstra ovenlysvindue.

I det endelige forslag er det besluttet kun at bygge én kvist, men der indsættes et dobbelt ovenlysvindue, der har samme størrelse som vinduet nedenunder på husets facade. Ovenlysvinduet er dog holdt samme farve, som det ved siden af, således at der skabes en samhørighed mellem de to. Vinduet giver mulighed for at skabe et godt, naturligt lysindfald.

“I dette projekt gav kviste præcis den ekstra plads der skulle til for at gøre rummene til gode, store rum, der kunne bruges når børnene blev større.”

Det resterende hus’ tre etager blev som nævnt også ombygget i større eller mindre grad. Se hvordan her:

1. salen:

  • Stort badeværelse med badekar i kvisten - nu med smuk udsigt og godt lysindfald
  • Indtænkt opbevaring på badeværelse under vask og med plads til reol
  • To værelser er ombygget til ét stort værelse med ovenlys i begge ender
  • På værelset er indbygget skab med siddeniche og skrivebord

Stueetagen:

  • Opbevaring i form af indbyggede skabe
  • Plads til enten en siddeniche eller skrivebord foran køkkenet
  • Efter aftale med kunden foretog vi os ingen store ændringer i stueetagen

Kælderen:

  • Ombygget til børneområde, som familien ønskede
  • Badeværelse 
  • To store værelser med opbevaringsmuligheder og plads til skrivebord
  • Fællesrum med sofaområde og masser af opbevaring efter familiens behov


Du kan læse mere om vores tidligere projekter her, og måske få inspiration til dit fremtidige byggeprojekt.

Andre projekter