3 eksempler på tilbygninger til 70’er huse

Tilbygning

March 8, 2022

Der findes utallige bud på, hvordan en tilbygning kan se ud

De kan tilføres stort set alle hustyper, for at tilføje lidt flere kvadratmeter til plantegningen.

I denne artikel viser vi 3 eksempler på tilbygninger til 70’er huse, som vi har udarbejdet i tidligere projekter. 

Så hvis du går og overvejer at udvide din 70’er bolig, er der inspiration at hente her. 

Alle eksemplerne i denne artikel er et ud af flere designs som kunderne har kunnet vælge imellem. 

De andre designs kan ses under hver cases individuelle side, og dem vil der være linket til løbende i artiklen. 

Kreahule med sedumtag 

I denne case ønskede en børnefamilie sig både mere plads, og mere kreativitet.

De ønskede sig ganske enkelt, at der skulle ske noget nyt. 

Desuden ønskede kunden at eksperimentere med materialer som zink og sedum, da tilbygningen skulle være et frisk pust og dermed adskille sig fra det eksisterende hus. 

Som det endelige design viser, har arkitekterne imødekommet kundens ønske om en særpræget tilbygning. 

Det er den markante røde farve på facaden, der fungerer som blikfanget på tilbygningen. 

Arkitektens kommentar

“Vi blev enige om, at den røde zink, i samspil med den rødbrune sedum på taget, gør, at tilbygningen for alvor tør at være til stede, og at den bærer sit kreative indre udenpå.”

Desuden er facaden designet i mønstret blindfals, der giver et rent og æstetisk behageligt udtryk med rektangulært mønster på overfladen.

Taget er et sedumtag med en tæt og lav bevoksning i rødlige nuancer, der spiller perfekt sammen med resten af tilbygningen

Tilbygningens sorte detaljer samt terrassen skaber en naturlig overgang mellem oprindeligt hus og tilbygning. 

Læs om hele casen og se alle designforslag her. 


2 etagers fik moderne tilbygning med ensidig taghældning

I denne case havde et par købt det hus, der fremtidige børn skulle vokse op i. 

Men huset manglede plads, og derudover ønskede parret at det fik et mere moderne udtryk. 


Eksisterende bolig

Huset var i 2 planer, og familien ønskede en tilbygning der både udvidede stue- og førstesalen. 

Efter overvejelse af flere designs, valgte parret at arbejde med ensidig taghældning, på deres tilbygning. 



Tagtypen giver et stort og luftigt rum med højt til loftet på 1. salen, og derudover et åbent opholdsrum i stuen. 

Der blev etableret en fin siddekrog på terrassens sydvestsiden, og tilbygningen havde åbninger mod alle sider, som knytter den fint til haven. 

Tilbygningen gav det eksisterende hus en nyfortolkning og et nyt liv. 

Efter at have besluttet sig på den ensidige taghældning, arbejdede parret og arkitekterne videre med forskelligt facademateriale som skifer og zink. 


Læs om hele casen og se alle designforslag her. 


Tilbygning i sort træ med overdækket terrasse 

Denne case handler om et ældre par med udeboende børn og børnebørn, der ønskede mere plads til at samle hele familien. 

Mere specifikt ønskede kunden en tilbygning, som kunne forlænge deres køkken-alrum og stue.

Samtidig ønskede kunden en terrasse i forlængelse af deres tilbygning, hvorpå de kunne nyde aftensolen i haven. 

Eksisterende bolig

I det endelige design ses en tilbygning beklædt i sort træ, som er lavet i direkte forlængelse af det eksisterende hus’ profil

Der er skabt et stort, lyst og rummeligt køkken-alrum, som byder på alt, hvad man har brug for i en familie - plads til opbevaring, madlavning og samvær. 

I den nye tilbygning er stuen placeret mod vest, hvor loftet går til kip, hvilket trækker naturligt lys ind ovenfra. 

Fra stuen er der udgang til den overdækkede terrasse, hvilket både bidrager til det naturlige lysindfald, som stuen får, men også til at få udsigten til haven integreret i huset. 

Terrassen har på sin ene side fået sort trælameller, som går i et med tilbygningens mørke træbeklædning. 

Lamellerne skaber rammen for den overdækkede terrasse, der giver husets beboere masser af privatliv uden at lukke af for udsigten til haven. 

Læs om hele casen og se alle designforslag her. 

Find mere inspiration 

Hvis du gerne vil have endnu mere inspiration og vigtig viden til din fremtidige tilbygning, kan du finde relevante artikler her. Vælg kategorien tilbygning og find den informatoíon du leder efter. 

Læs fx i denne artikel om hvad der er værd at bevare i din 70’er bolig.