Hvad er et arkitektmøde? Og hvad får du ud af at deltage i et?

Ordbog

March 9, 2021

Når du - hvadenten du er nybygger, skal have en tilbygning eller noget helt tredje - vælger at benytte dig af en arkitekt, vil noget af det første du skal være med til, være et arkitektmøde. Vil vide lidt mere om, hvad et arkitektmøde egentlig er? Og er det noget, du skal være forberedt på inden du deltager i sådan et? Det kan du finde ud af her.

Når man drømmer om et byggeprojekt, kan tankerne og ønskerne, som man har, være meget uoverskuelige. Hvad er muligt at udføre? Hvordan kan byggedrømmene rent faktisk blive til virkelighed? Alt dette kan arkitekten hjælpe dig med at finde ud af til arkitektmødet. 

Til arkitektmødet har du som bygger også mulighed for at stille alle de spørgsmål til arkitekten, som du måtte have. 

En forventningsafstemning med arkitekten

Når du vælger at benytte dig af en arkitekt, er en af de første steps i processen et arkitektmøde. Arkitektmødet er både til for dig som bygger og for arkitekten, så de bedst muligt kan hjælpe dig i mål med at nå dine drømme.

Arkitektmødet er noget, som foregår før selve processen, med at tegne de første skitser og designforslag til dit byggeprojekt. Du finder til mødet ud af, hvad der kan lade sig gøre i forbindelse med dit byggeprojekt.

Arkitektmødet bliver dermed udgangspunkt for, hvad arkitekten i sidste ende leverer af designforslag til dig.

Et byggeprojekt baseret på dine ønsker og drømme

Arkitektmødet er det sted, hvor du møder din arkitekt første gang, og det er her, hvor du kan fortælle alt om dine ønsker til byggeprojektet. 

Til arkitektmødet kan man tale om mange ting. Blandt andet kan du forklare din arkitekt, hvad det er for nogle idéer, du har til projektet, samt hvad dine specifikke ønsker eller krav er. Det kan for eksempel være, at du specifikt ønsker en tilbygning beklædt i træ eller et helt nyt hus og moderne hus,  og det er altså til arkitektmødet, at alt dette kan aftales.

Arkitektmødet sikrer dig, at designforslagene, som du modtager, et tilpasset  netop de behov, som du har, og det giver dig muligheden for at sparre med arkitekten samtidig med, at du har meget stor indflydelse på det endelige færdigbyggede produkt.

Hvad sker der efter arkitektmødet?

Hvis du eksempelvis har valgt vores pakke med 3x designforslag, vil det være således, at efter arkitektmødet går arkitekten i gang med at udarbejde skitserne, som du senere får tilsendt som dine designforslag. 

Her får du visuelt præsenteret, hvordan arkitekten - på baggrund af arkitektmødet - forestiller sig, at dit byggeprojekt skal se ud. Herefter finder kommentarrunden sted, og til sidst får du tilsendt det endelige designforslag, som afspejler præcis, hvad du ønsker dig. 

Vi har stor erfaring med, at vores tidligere projekter får kundernes byggedrømme til at gå i opfyldelse. Alt dette sker på baggrund af, at vores arbejde baserer sig på netop dine ønsker, og derfor er arkitektmødet en meget vigtig begyndelse for vores samarbejde.