Tilbygning til parcelhus. Eksempler og arkitektens gode råd (2022)
Inspiration
Parcelhuset er en klassiker i det danske boliglandskab, men for mange moderne familier, er huset simpelthen ikke funktionelt og stort nok til at indeholde alle de funktioner, som et hjem skal kunne i dag. Derfor er der rigtig mange, som vælger at bygge en tilbygning til deres parcelhus.
Men er der noget, man skal vide, inden man gør det? Det kan du få svar på her!
Hvad er et parcelhus?
Et parcelhus er et fritliggende hus med omkringliggende have. Ofte er denne type hus bygget med kun én etage, og er typisk et hus, som mange børnefamilie går efter. Karakteristisk for parcelhuse er, at de i langt de fleste tilfælde er bygget i gule eller røde mursten.
Parcelhuse har haft et ærgerligt rygte for ikke at være bygget med nogen særlig charme eller karakter, hvilket selvfølgelig er en smagssag. Uanset hvad man mener om parcelhusets udseende, er det et godt hus at lave en tilbygning til, da mulighederne er mange! Og en tilbygning er da også en god mulighed for at løfte sit hus’ udseende og give det nyt liv.
Hvordan laver man en pæn tilbygning til et parcelhus?
Når man skal lave en tilbygning til et parcelhus, skal man overveje, hvilken stil man udseendemæssigt ønsker den i. Der findes overordnet tre tilgange til tilbygninger:
- Tilbygninger der er i stil med det oprindelige hus
- Tilbygninger der står i kontrast til det oprindelige hus
- Tilbygninger der blander de to typer
Uanset hvilken type, som du ønsker, er det vigtigt, at vi tilpasser tilbygningen til netop dit hus. Det er også vigtigt, at der findes en rød tråd mellem huset og tilbygningen, så det æstetisk passer sammen.
Tilbygninger kommer i mange størrelser, former og farver, og dine muligheder for at præge tilbygningen efter din stil er mange! Hvad enten du er interesseret i en tilbygning i træ, mursten eller glas, er parcelhuset et rigtigt godt udgangspunkt til at kunne eksperimentere med husets udtryk.
Tilbygningen giver helt ny værdi
Det vigtigste når man laver en tilbygning er, at den dækker lige netop de behov, som du har brug for. Tilbygningen skal skabes, så den i sidste ende skaber værdi for både dig og dit hus.
Når tilbygningen giver dit hus ny værdi, er det selvfølgelig i form af din glæde ved huset, men også i form af husets værdi ved et eventuelt fremtidigt salg. Det kan derfor sagtens betale sig at bygge til dit eksisterende hus fremfor at købe et større.
Du kan læse meget mere om, pris og hvad det koster at lave en tilbygning.
Hvis du er interesseret i at komme i gang med dit projekt, skal du ikke tøve med at kontakte os! Vi har masser af erfaring med at skabe smukke og funktionelle tilbygninger til alle typer huse. Vi tilbyder 30 minutters gratis samtale med en arkitekt, hvor du kan finde ud af, hvad dit næste step skal være. Vi glæder os til at høre fra dig og hjælpe dig med dit projekt.