5 ting du skal vide hvis du vil lave en tilbygning i glas
Råd og vejledning
Det banker på døren med fuglekvidder og blomstrende træer. Byens oaser fyldes med solbadende borgere og læggene kan endelig luftes lidt i de trofaste gamle bermudashorts. Det er den tid på året. Endelig!
Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og findes der bedre måder at forlænge disse skønne udendørs måneder på end ved at spendere de sidste af dem i et orangeri?
Et orangeri, eller en anden form for udestue med glaspaneler, er en effektiv måde at kunne nyde følelsen af at være udenfor uden at skulle tage stilling til eventuelle stærke vinde eller lave temperaturer. Det er en moderne, brugbar og effektiv måde at tilføje lidt ekstra kvadratmeter til ens bolig på.
Glas er dog en skrøbelig størrelse og der er mange ting som man skal give sig selv lov til at overveje indenman giver sig i kast med at lave en tilbygning af denne type. Det gælder alt fra økonomi til håndtering af materialerne. Vi har her samlet en kort oversigt over nogle af de ting som du blandt andet bør være bevidst om inden du går i gang med at bygge med glas.
Tjek altid hvilke regler er gældende for din grund inden du går i gang
Har du kigget dit områdes lokalplan igennem inden du er begyndt at fantasere om orangerier og store udestuer? Det er altid en god idé at sætte sig ind i hvilke regler er gældende for byggerier i sit område inden man går i gang med at tænke i design og tilbygningstype. Man skullejo nødigt overstige bebyggelsesprocenten på grunden da det kan skabe problemer med kommunen senere hen.
Overvej hvilken type af glas du vil bygge med
Der findes mange forskellige typer af glas som hver er udviklet til forskellige løsninger. Nogle glastyper er særligt passende til at holde på varme, mens andre er mere slidsikre. Disse funktioner kan også komme til udtryk i farven på glasset, og dette vil selvfølgelig komme til at have indflydelse på hvordan det færdige byggeri kommer til at se ud. Det er derfor altid en god idé at sætte sig ind i hvilken type glas man ønsker at ens tilbygning skal have inden man går i gang med at bygge den,
Glas er en af de dyrere materialer at bygge med
I vores artikel med fem gode råd til en billigere tilbygning nævner vi at det kan være en økonomisk fordel at begrænse mængden af glas i byggeriet. Glas er nemlig en af de lidt dyrere materialer at bygge med, og man skal derfor være bevidst om dette inden man går i gang med at lege med idéen om en kæmpe udestue i glaspaneler eller et stort fritstående orangeri.
De øgede omkostninger skylder at glas generelt isolerer mindre end tykke ”normale” vægge, så det kan gøre ondt på varmeregningen hvis man har for meget glas i sin tilbygning.
Det kan se utroligt smukt ud med en masse store glasvægge i tilbygningen, men det er selvfølgelig vigtigt at man danner sig et overblik over om det er muligt for en af færdiggøre en sådan tilbygning inden man går i gang.
Sørg for at vælge glaspaneler som isolerer godt
Glas holder mindre på varmen end tykke vægge gør. Hvis man skal have en udestue eller orangeri som også er tåleligt at opholde sig i under de kolde vintermåneder, er det derfor altafgørende at man sørger for god isolering i glaspanelerne. Det kan man for eksempel gøre ved at vælge tykke paneler af god kvalitet.
Det kan også betale sig rent økonomisk at vælge velisoleret glas, da det så, som nævnt, ikke vil slide forhårdt på varmeregningen.
Tænk over hvor glaspanelerne skal placeres
Skal der være glas hele vejen rundt eller kun på nogle udvalgte vægge?
Fordelen ved at have glas hele vejen rundt om ens tilbygning er at det ser utroligt smukt og stilet ud, men omvendt kan det måske betale sig at begrænse mængden af glas og i stedet placere det der hvor man alligevel ville få mest ud af det i forhold til belysning og udsigt.
Man kan for eksempel lade den ene side af bygningen være i glaspaneler, som der er blevet gjort i et af designforslagene til dette fællesrum.
Det vigtige er dog at man overvejer hvad man vil have ud af glaspanelerne. Er de til for at sikre den bedst mulige belysning, for æstetikkens skyld eller noget helt tredje?
Hvis man i forvejen har besluttet sig for dette, bliver resten af byggeforløbet meget nemmere.