Tilbygning i træ med fladt tag: 3 ting du bør vide
Tilbygning
Der er mange ting som man skal være opmærksom på og som man skal overveje inden man får lavet en tilbygning. Det kan være alt fra tilbygningens udseende til dens funktion. Tagtypen er også vigtig at have i tankerne da den kan have stor betydning for hvor meget vedligeholdelse man vil skulle lægge i tilbygningen. Særligt flade tage og trætilbygninger har nogle forudsætninger som er gode at kende til inden man kaster sig ud i projektet.
I denne artikel gennemgår vi tre ting som er gode at vide om tilbygninger i træ med flade tage. Så læs med her hvis du overvejer en tilbygning af denne type eller bare er interesseret i at lære mere.
1) En tilbygning i træ er som regel billigere end en opmuret tilbygning
Hvis tilbygningen er i træ, vil arbejdet ofte kunne udføres af en tømrer som også kan montere vinduerne, dørene og taget. Hvis tilbygningen derudover er opmuret, vil man også skulle få brug for en murer til at sætte murværket op.
Med en tilbygning i træ vil man derfor ofte kunne spare lidt flere kroner end hvis den var i murværk.
En anden fordel ved at bygge i træ er at det vil være nemmere at lave ændringer på bebyggelsen i fremtiden. Træ kan for eksempel altid males over i andre farver og er nemmere at flytte på end mursten.
2) Tilbygninger i træ kræver mere vedligeholdelse
Det er som nævnt billigere at bygge i træ end det er at bygge med mursten, men set over længere tid vil træet kræve mere vedligeholdelse end et murværk ville. Tilbygninger i træ kræver en del mere arbejde end mursten da træfacader skal males og lakeres flere gange i deres levetid for at holdes i stand.
Der kan nemlig ske skader på træet hvis det ikke holdes i stand og hvis malingen skaller af.
3) Man må ikke bygge 100% flade tage i Danmark
I en tidligere artikel kom vi ind på de særlige forhold som man skal være opmærksom på når man laver tilbygninger med flade tage. Et af disse er byggeloven om hvor fladt et tag har lov til at være.
I Danmark er det nemlig ikke tilladt at bygge helt flade tage da et tag med en hældning på nul grader gør det umuligt for regnvand og andet snavs at løbe væk. Det kan påføre taget mange skader og skabe et dårligt indeklima i huset hvis der samler sig for mange ting på det og derfor blev der indført en lov om taghældningsgraden.
I Danmark skal et ”fladt tag” have en hældningsgrad på mindst 2,5 procent, og et fladt tag vil derfor aldrig være 100% fladt. På trods af den lille hældning kaldes de dog stadig for flade tage da hældningen er så lille at man med det blotte øje ikke ville kunne se den. Et ”fladt tag” vil derfor altid se fladt ud selvom det faktisk hælder lidt.