4 gode tips til det nye sommerhus
Råd og vejledning
Dit sommerhus skal være dit andet hjem eller dit ”home away from home” som det populært kaldes i de engelsktalende lande. Sommerhuset skal være en afslappende ekstra-bolig som du og familien kan flygte væk til når hverdagen bliver for hektisk og man får brug for at trække vejret i mere luftige omgivelser.
I denne artikel giver vi fire gode råd til hvordan du kan optimere dit nye sommerhus og få skabt et behageligt rum for hele familien. Rådene kan være særligt brugbare hvis du for eksempel overvejer at få lavet en tilbygning eller større ombygning af sommerhusboligen.
Så læs med her hvis du gerne vil have nogle ekstra fif med på vejen til dit byggeri eller blot er nysgerrig efter at dykke lidt dybere ned i sommerhusarkitekturens verden.
1) Vælg den rigtige placering
Er sommerhusets værelser og vinduer placeret optimalt i forhold omgivelserne? Spiller lysindfaldet godt sammen med boligen, og peger vinduerne ud til noget som fanger øjet?
Det er vigtigt at sikre en god udsigt til den omkringliggende natur og samtidig have øje for det naturlige lysindfald når man skal forme sit sommerhus.
Både lys og udsigt kan nemlig være altafgørende i forhold til ferieboligens indre stemning, og det er to faktorer som er svære at ændre på så snart huset er bygget færdigt. Det er derfor essentielt at man har disse elementer med sig i tankerne når man bygger på sit sommerhus, så man sørger for at alt vender den rigtige vej.
2) Byg med materialer som passer til omgivelserne
De farver vi har omkring os, påvirker måden vi har det psykisk, og der findes få ting mere beroligende end varme naturfarver.
Brugen af varme og naturlige materialer er en nem måde at skabe en rar og intim stemning i en bolig på. Det kan ligeledes give en følelse af sammenhæng og lægge op til en glidende overgang imellem indre og ydre hvis man gør brug af de samme materialer i både uderum og inderum.
3) Skab gode udendørs rum
En stor del af sommerhuslivet er også den tid man bruger udenfor selve sommerhuset. Udelivet er en vigtig ingrediens i helhedsoplevelsen, og det er derfor altafgørende at et sommerhus’ udendørs arealer danner gode ramme for at kunne nyde naturen.
Disse gode rammer kan for eksempel skabes i form af en overdækket terrasse eller en mindre tilbygning som for eksempel en pergola eller et lysthus.
4) Bring naturen indenfor
Da udelivet netop er en så essentiel del af sommerhusoplevelsen, er det vigtigt at de udendørs og indendørs arealer spiller godt sammen med hinanden. Der skal helst være en form for naturlig overgang imellem de to elementer, så man som sommerhusets ejer ikke får oplevelsen af at have en bolig som er stærkt adskilt fra resten af omgivelserne.
Der er flere måder at invitere naturen ind i et sommerhus på. Det kan for eksempel gøres i form af et udekøkken, en bålplads eller en overdækket terrasse som store skydedøre i glas åbner op ud til.
Da man nærmest unægteligt kommer til at bruge en masse tid på sin terrasse, vil det altid være en god idé at bruge et strømlinet arkitektonisk udtryk til at trække den ind i resten af boligen. Så føles naturen også tættere på, og det indre miljø vil føles mere luftigt.