Nybyg i funkisstilen - 3 eksempler

Inspiration

May 13, 2022

Funkisstilen er i den grad på vej tilbage, og anses som en moderne og skarp stil i blogverdenen.

De stilrene og geometriske villaer er stadig eftertragtede, og flere og flere danskere vælger at ty til funkisstilen når de skal have bygget nye arkitekttegnede boliger.

Er du også fascineret af stilen? Så kan du i denne artikel se 3 eksempler på nybyggede boliger i funkisstilen, vi har arbejdet med i tidligere projekter. 

I denne artikel viser vi ét af flere designforslag fra hver case, der vil være linket til de fulde cases med alle designs løbende i artiklen. 

Kort om stilen

Først skal vi lige have på plads hvad funkisstilen er. 

Stilen er minimalistisk, og har funktionalitet og mennesket i fokus. 

Den skiller sig ud fra murermestervillaen og parcelhuset, og er for mange et symbol på noget nyt og moderne. 

Men faktisk stammer stilen helt tilbage fra mellemkrigstiden, hvor funktionalismen opstod. 

Senere spredte stilen sig til Skandinavien, hvor funkis opstod som en særlig variant af funktionalismen.

Man kan kort opremse funkisstilens kendetegn som følger: 

  • Rene, flade overflader og linjer
  • Flade tage (ofte med forskellige højder)
  • Hvide, grå eller sorte facader
  • Store asymmetriske vinduer
  • Minimalistisk design uden dekorative detaljer
  • Store lyse rum
  • Arkitekttegnede
  • Kubiske former

Læs meget mere om den flotte funkisstil i denne artikel.

Funkis i 2 etager for hele familien

I denne case ønskede en lille familie at opføre et nyt, flot funkishus i 2 etager. 

Huset skulle have 3-4 værelser, og skulle i alt fylde omkring 200 m2. 

Huset skulle funkisstilen tro have fladt tag, og et afdæmpet facademateriale. F.eks. grå mursten, hvid puds, sorte mursten eller sort træbeklædning. 

Desuden skulle der indtænkes en carport, terrasse, entre/vindfang og stort køkken alrum. 

Efter at have arbejdet med flere designs, nåede familien og arkitekterne frem til dette design. 

Boligen endte på et areal på 160 m2. 

Den ønskede garage blev indbygget i huset og fyldte 45 m2. 

Facadematerialet blev hvis puds med smukke egetræsvinduer. Desuden lavede man partier af egetræslammeller mellem vinduerne, som gav en varm glød til byggeriet. 

Stueplan

Køkken alrummet og stuen blev dobbelthøje rum, som skulle lede ud til en stor sydvest vendt terrasse. 

Som set på plantegningerne er ønskerne om 3 værelser og et stort køkken alrum også blevet opfyldt. 

1. sal

Læs om hele casen og se alle designs her.

En funkisvilla med naturlige nuancer 

I denne case købte en familie en tom grund, så de kunne udforme deres hus lige efter deres egne ønsker. 

Huset skulle være moderne og unikt, og have plads til hele familien. 

I denne funkisvilla valgte man lidt utraditionelt lyse gule tegl som facademateriale. 

Husets lyse, gule mursten blev brudt op af det sorte zinktag, der skabte en flot kontrast.

Terrassen blev lavet som et samlingspunkt i huset, der kunne bruges uanset formål og tid på døgnet, da den tjente adskillige funktioner lige fra afslapning med solsenge til et stort spiseområde med udekøkken og legeområde for børn med nedgravet sandkasse. 

Huset fik flotte store vinduer, der skabte masser af lys, åbne rum og godt samspil mellem ude og inde. 

Man lavede et tagudhæng der skulle skærme for noget sol, så terrassen kunne nydes på selv de aller varmeste sommerdage. 

Desuden blev der lavet murede højbede, der skulle give mulighed for bl.a. at plante krydderurter i udekøkkenet.

Læs om hele casen og se alle designforslag her

Kæmpe funkisdrøm

I denne case ønskede en familie sig et stort hus på 360 m2. 

Huset skulle indeholde stort opholdsrum, soveværelse, tre rummelige børneværelser, badeværelse og walkin closet. 

Familien ønskede sig en indgang fra syd, der både skulle fungere som entre og bryggers. 

Derudover ønskede de sig en terrasse, som skulle skabe mulighed for ophold og samlingssted udenfor.

Vi besluttede at foreslå dem funkisstilen, som de heldigvis var vilde med. 

I det endelige design skabte man en facade, som var delt i tre. 

Den hvide midterste del blev formet i sorte mursten og skabte derved en flot kontrast til resten af husets hvidpudsede facade. 

De hvidpudsede facader var også delt i form af trælister, som skulle skabe sammenhæng til husets terrasse, der var lavet i samme lyse træ. 

Man lavede den ønskede entre/bryggers, som skulle skabe adgang til resten af huset. 

Fra stuen var der adgang til den nordvendte terrasse. 

Det første rum man træder ind i på 1. salen, er opholdsrummet med tekøkkenet. 

Rummet fungerede som bindeled mellem de forskellige værelser på 1. salen.

Læs hele casen og se alle designforslag her.