Petersen Tegl og kulbrændte mursten

Nyt hus

December 13, 2020


Petersen Tegl er særligt kendt for deres aflange Kolumba mursten. Men Teglværket har flere mursten i almindeligt format der kan overvejes til familieboligen.

Petersen Tegl er en ofte overset murstensproducent til danske familie-hus byggerier.

Petersen Tegl er nok mest kendt for deres fantastiske Kolumba sten, der siden sin opfindelse tilbage i 2000 ifbm. opførelsen af Kolumba Museet i Köln, har været en yndet mursten blandt arkitekter rundt omkring i hele verden til spektakulære byggerier. 

Et af de mere kendte eksempler i Danmark på Kolumba-byggeri er det nye Det Kongelige Teaters Skuespilhus.

Kolumba-stenen er næsten 2.5 gange så lang som en almindelig mursten og giver dermed et helt specielt arkitektonisk facade-udtryk.

K49 er en af de mere farverige Kolumba sten med stor variation


Kolumba-stenen er næsten 2.5 gange så lang som en almindelig mursten og giver dermed et helt specielt arkitektonisk facade-udtryk.

Yderligere findes den i en række forskellige farver (og laves bespoke i endnu flere til større byggerier) og med spil og nuancer der ikke ses i andre typer mursten.

Kolumba stenen er dog en meget dyr sten at anvende, da den ikke blot er dyr per styk men også kræver mere murerarbejde, da den qua sin vægt ikke kan opmures lige så hurtigt.

Derfor er der kun ganske få almindelige danske boliger der bygges med stenen.

Det bør dog ikke lade jer fravælge mursten fra Petersen Tegl som potentiel kandidat til jeres nye boligprojekt. Teglværket har også en række fantastiske sten i måde det almindelige danske format og det lidt smallere format kaldet Flensborg format.

Et udvalg af Petersens Tegl i almindelig format i deres københavnske showroom

Særligt de gullige varianter D70, D71 og D72 er pt meget populære til nybyg boligprojekter


Er det dog det særlige meget aflange format - og ikke Kolumba-stenens forskellige farve-mæssige udtryk - I har forelsket jer i, er der også flere af de andre producenter også begyndt på "langformater" efter Petersen Tegl har oplevet så stor succes med udviklingen af Kolumba stenen. Fx Randers Tegls Ultima serie.

Kulbrænding af mursten

Ingen af Petersens Tegls mursten er klassisk 100% ensfarvede. Er det det udtryk I gerne vil have i jeres hus bør I gå efter en anden producent.

Alle tegl ved Petersen Tegl er kulbrændte. Kulbrændingen af de almindelige format mursten sker i de 80m lange og over 100 år gamle ovne på teglværket ved Broager og bevirker at stenene får mere spil og et organisk udtryk.

Inde i selve ovnene kører stenene ganske langsomt igennem brændingen hen over flere dage for at gennemgå forvandlingen fra tørret ler til stenhårde mursten.

De lange ovne hos Petersen Tegl

Ovnen bliver over 1000 grader varm ved brændingen af murstenene og er over en uge om at køle af

Petersen Tegl er blevet drevet af den samme familie siden stiftelsen i 1791, hvor den danske Kong Christian den 7ende gav tilladelsen til at drive teglværk. Fremstillingen af de karakteristiske sten sker efter stolte håndsværkstraditioner som både mærkes i slutproduktet, på fabrikken og blandt deres medarbejdere der udviser en stor kærlighed til processen omkring at omdanne ler til robuste byggematerialer.

Anbefaling; Oplev jeres mursten i virkeligheden

Det er meget svært at gengive digitalt hvordan en given mursten ser ud eller vil fungere i virkelighen. Så selvom der i dag findes gode værktøjer til visualiseringer og renderinger, giver de aldrig den 100% nøjagtige oplevelse af hvordan murstenen vil virke til slut.

Vi har således hørt mange skrækhistorier, hvor nybyggere er blevet noget overrasket når de ser deres mursten i virkeligheden, efter at have valgt den på baggrund af en visualisering.

Læs mere om hvad fugefarven og mørtel type betyder for det visuelle udtryk.

Særlig valget af fugefarve har stor betydning for hvordan en mursten fremstår

Er du helt generelt i tvivl om valget af mursten til dit boligprojekt, kan vi derfor anbefale at tage forbi Teglparken i Vejle, hvor en lang række teglværker har opmuret prøvemure med forskellige furer med en lang række af deres tegl. Alternativt er der showrooms forskellige steder i landet (Petersen Tegl har fx et på Amerika Plads i København) eller de respektive teglværker.

Selvom det tidsmæssigt er en investering, så er murstenen et af de valg i dig boligprojekt som har største betydning og som er svær at omgøre efterfølgende.

Vi anbefaler dig derfor at bruge lidt ekstra tid på netop dette valg.