Din guide til stråtaget - 3 fordele og 3 ulemper
Råd og vejledning
Et bondehus med stråtag er for mange et billede på dansk landidyl.
Men hvilke praktiske ting skal man egentlig være opmærksom på, hvis man investerer i idyllen?
Har dit nuværende hus stråtag, og vil du vide hvordan du bedst håndterer det?
Overvejer du stråtag til et kommende nybyggeri?
Har det hus du drømmer om at købe stråtag, og er du i tvivl om, hvad det kan komme til at betyde?
Så læs denne artikel og bliv guidet trygt igennem stråtagets udfordringer og fordele.
Hvad er stråtag?
Stråtaget er en af de tagtyper, der har eksisteret i længst tid, og har også været et af de mest udbredte.
Indtil 1800 byggede man også med strå (som også kaldes tagrør) inde i byerne, hvorefter det blev forbudt grundet brandfaren.
Nu er strået som tagmateriale igen på vej frem, og flere og flere vælger det på deres huse.
Selve taget er lagt af materialerne strå eller rør. Strå er ret sjældent, så i de fleste tilfælde bruger man faktisk rør. Rør holder desuden længere end strå.
Stråtaget har et specielt og unikt udtryk, og bliver ofte forbundet med romantikken, og landidyl.
Fordele ved stråtag
1. Tagmaterialets arkitektoniske føjelighed
En klar fordel ved stråtaget er dets evne til at smyge sig om og tilpasse sig tagfladen.
Det er altså på den måde et let materiale at arbejde med - hvis man ved hvordan man gør!
Stråtaget kan laves som én enhed, og skal altså ikke inddækkes og tilskæres hvis der f.eks. er kanter eller hjørner der skal tages højde for.
Stråtaget passer godt ind i de danske vejrforhold med masser af vand og vind, fordi netop det bidrager til en smuk patinering af stråtaget.
Dog er det bedst hvis stråtaget har en hældning på mindst 45 grader, så det værste regnvand kan løbe væk. Stråene i taget kan nemlig godt blive for fugtige, og danne svamp og alger.
2. Tagtypens bæredygtighed
Tagrør til stråtage flyves ind fra Kina. Men på trods af det, er det et af de mest miljøvenlige bud på et tag.
Stråtaget har nemlig en positiv indflydelse på CO2-udledningen, fordi de binder kuldioxid, imens de vokser.
Desuden er stråtaget også en god ting for omkringliggende marker og vådområder, da det renser dem for nitrat og fosfor, som er stoffer der udløser iltmangel og algevækst.
I Danmark bliver der i øjeblikket arbejdet på, at dyrke andre typer af tagrør her på Dansk jord, så tagtypen kan blive endnu mere miljøvenlig.
3. Æstetikkens betydning
Æstetikken ved stråtage er ikke til at komme udenom.
De bidrager med en stor mængde af æstetisk værdi til både traditionelle bindingsværkshuse og mere moderne huse.
Ulemper ved stråtag
1. Stor vedligeholdelse
Den nødvendige vedligeholdelse for stråtage er større en for almindelige tage.
Dog bliver tækkerne, som er dem der er uddannet til at lægge stråtage, hele tiden dygtigere, og der kommer flere og flere løsninger som gør vedligeholdelsen mere overkommelig.
Der er flere ting der er vigtige at holde øje med, når man skal vedligeholde sit stråtag.
Rygningen eller mønningen skal skiftes hvert 3.-5. år, medmindre man får en lavet af hollandsk tegl eller kobber, så burde den kunne holde ligeså længe som resten af taget.
De indadgående hjørner, som kaldes skotrenden, skal jævnligt renses. Man bør tjekke den en gang imellem for at sikre sig, at alt ser okay ud. Finder man mange fremmedlegemer i skotrenden, skal man kontakte en tækkemand.
Alger er dårlige for dit stråtag, men desværre er det også disponeret for dem. Derfor er det en fordel at bruge metoder med kobber, da alger ikke kan gro på det.
Det er en god idé at få en tækkemand til at gå dit stråtag efter ca. hvert 10. år. Her kan han klippe det til og opbanke kanterne, så det ser nyt ud igen.
2. Du kan ikke lægge det selv
Et stråtag er desværre ikke et, du kan lægge uden en professionel.
Det er faktisk kun en tækker man med god samvittighed og ro i maven, kan få til at lægge sit stråtag.
Der er nemlig mange ting, der kan gå galt, og kan komme til at koste mange penge i reparationer.
Eksempelvis er en korrekt hældning og hensigtsmæssig luftcirkulation afgørende for, at et stråtag kan fungere som det skal.
3. Brandfaren
Den bekymring de fleste formentlig har ved stråtaget, er selvfølgelig brandfaren.
For ja, strå brænder nemmere end tegl.
Det er også derfor, at der er betydeligt strengere brandregler for huse med stråtag.
Det gælder f.eks. afstanden til nabohuse. Et hus med stråtag skal bygges mindst 10 meter fra naboskellet, mindst 12,5 meter fra et nabohus uden stråtag, og mindst 20 meter fra et nabohus med stråtag.
I dag kan man heldigvis beskytte sit stråtag ret godt mod brandfare, med brandisolering eller brandimprægnering.
Det kan man gøre ved at lægge undertagsgips direkte på spærene af taget.
På den måde vil spredningen af branden, og skadens omfang ved tilfælde af brand formindskes.
Brandsikringen er afgørende for stråtagets levetid, og er altså også en del af vedligeholdelsen.
På grund af den høje brandfare vil forsikringen på dit hus være højere i pris, fordi risikoen for forsikringsselskabet er større.
Vores projekt med stråtag
Læs om denne case hvor en familie fik et velisoleret stråtag på deres landbolig
