Billig terrasse: 3 måder at spare penge på

Råd og vejledning

August 17, 2021

Der er mange smarte måder at gøre sit byggeprojekt lidt billigere på. Det gælder alt fra de helt overordnede tips til helt nede i de enkelte tilbygningstyper - for eksempel når det kommer til terrassen. I denne artikel gennemgår vi tre måder du kan gøre terrassebyggeriet til en lidt mere økonomisk oplevelse på og spare et par kroner under forløbet. Så læs med her hvis du gerne vil have en lidt billigere byggerejse.

 

Genbrug gamle fliser

Med blot en enkelt søgning på Den Blå Avis vil man hurtigt kunne finde en masse gamle belægningsfliser som sælges til næsten ingen penge. Mange betonfliser gives endda væk gratis, og der er derfor rig mulighed for at spare penge når det kommer til materialevalget til terrassens gulv.

Man kan også ofte støde på sten af granit eller andre fine naturstensfliser på hjemmesiden selv om disse som regel vil koste lidt mere. Man kan dog selvfølgelig altid prøve at forhandle prisen lidt ned, men i sidste ende vil man alligevel have sparet mere end hvis man gik ned og købte dem fra ny.

At genbruge gamle fliser er også en god gerning for miljøet så det gør både godt for pengepungen og for naturen.

 

 

Køb terrassemøblerne udenfor sæsonen

Du er sikkert bekendt med tippet om at købe vintertøj om sommeren og sommertøj om vinteren for at spare penge. Men vidste du at det samme gør sig gældende for have- og terrassemøbler?

Der er ikke det store marked for parasoller, udendørs bænke og solsenge i vintermånederne, så måske er det faktisk en smart idé at give sig selv en havestol i julegave? Det er i hvert fald oftest billigere at købe dem når de er udenfor sæson når efterspørgslen er lavere. Der er nemlig ikke særlig mange der køber drømmesenge når det er for koldt til at sidde udenfor, og det er kun en fordel når det kommer til at spare penge.

 

Brug planter som naturlig afskærmning

I stedet for at bruge et hegn rundt om terrassen til at skærme for vind og skabe en fysik afgrænsning tilresten af haven, kan man med fordel bruge planter.

Man kan nemt plante store buske eller andre planter med gode vækstforhold i stedet for et hegn rundt omkring sin terrasse for at spare penge. Det er dog vigtigt at man vælger planter som vokser både hurtigt og stort, så man ikke skal vente flere årrækker på at få en ordentlig afskærmning.

Klit- og hunderoser plejer at være gode til dette formål da de både vokser hurtigt og bredt. De bliver dog ikke særligt høje, hvilket kan være en ulempe, men det bliver dyrere jo højere planter man vælger at købe.

Der er mange forskellige planter at vælge imellem, og det kan kun anbefales at man giver sinlokale planteskole et lille besøg for at lade sig inspirere.

En naturlig afgrænsning er derudover også en nem måde at invitere naturen ind i sin bolig på og kan skabe en nærmest sommerhusagtig stemning når man er udenfor.