Tilbygning

Tilbygning med tagterrasse

Læs om hvordan en familie ønskede en tilbygning til deres bolig. Tilbygningen skulle bestå af at udnytte taget som tagterrasse, med en udestue som kunne forlænge sæsonerne.

Familien, bestilte en designpakke, som indeholdte en visualisering af de forskellige løsninger samt plantegninger for deres kommende tilbygning. Forslagene blev baseret ud fra familiens samt Arkeds ideer. Ud fra de tre visualiseringer, lavede vi i fællesskab med familien, det endelige forslag. Med ‘3 x designforslag’ som familien valgte, modtager man nemlig tre skitser i form af visualiseringer samt en kommentar-runde hvor vi i fællesskab kommer frem til det endelige design.

Eksisterende hus uden tilbygning


Familien ønskede som sagt at få udnyttet taget til at skabe noget mere plads til familie og frirum. Med skitsetegningerne kan vi se, at man kan skabe en tilbygning, som bliver en naturlig del af huset. Det vil give den ekstra plads, man kan have behov for.

“Vi udarbejdede forskellige skitser. Det gælder ikke om at vælge en løsning, men om at se muligheder og diskutere hvad der er det rigtige for jer. Derefter tegnes en plan ud fra den snak.”


Projekt er et godt eksempel på hvor meget merværdi den rigtige tilbygning kan give foruden at give mere plads.

Designforslag 1 - Mix af mursten

Første skitse er en murstens tilbygning med væg til loft vinduer for at få lyset dybt ind i rummene. I denne enkle tilbygning lejes der med mønstre af mursten til at skabe karakter.

Der er en integreret trappe ved siden af garagen. Den er lavet som en naturlig del af tilbygningen i de samme materialer. Tilbygningen er opdelt i et soveværelse og stue. Fra stuen kan du tilgå terrassen mod haven.

På første sal er solrummet placeret langs huset. Du kan tilgå det direkte fra huset. Terrassen er placeret med udsigt over haven.

Designforslag 2 - En naturlig tilbygning

Andet forslag er lavet i træ. Det giver en klar seperation mellem nye og gamle. Træet matcher smukt husets murstensfacade, og solrummet bliver en naturlig del af tilbygningen. Solrummet er formet som en ekstrudering af huset for at komplimentere husets form.

Trappen er placeret på forsiden af tilbygningen. Dette giver maksimal bredde for tilbygningen. Det betyder en større stue og større åbning mellem opholdsstue og spiseplads, hvilket giver dem en tættere forbindelse.

Solrummet er placeret som en ekstrudering af formen af taget. Du kommer ind i solrummet direkte fra både huset og trappen, før du kommer til terrassen.

Designforslag 3 - God kontrast

Sidste skitse er lavet i sorte trælameller. Detaljerne og formen giver det et moderne look. Dette både komplimenterer huset og skaber en smuk seperation mellem det oprindelige hus og den nye udvidelse. Solrummet er formet som det oprindelige tag, men flyttet til højre, lamellerne fra facaden fortsætter op og skaber "husformen”.

Trappen placeres på den anden side i forhold til forslag 1. Det giver den samme interne opsætning af rum. Men det giver en større åbning mellem stue og spisestue, hvilket skaber en stærkere visuel og rumlig forbindelse mellem de to rum.

"Med skitsetegningen kan vi se, at man kan skabe en tilbygning, som bliver en naturlig del af huset. Det vil give den ekstra plads, man kan have behov for."





Andre projekter