En familie ønskede mere plads og nyt look på deres hus, og dette hjalp vi dem med at opnå med en ny 1. sal, nytænkt facade og udestue med fantastisk udsigt. Læs mere om casen her, og se, hvordan vi hjalp med at skabe, hvad der ligner et helt nyt hus.
Forestil dig et hus, hvor du, sammen med din familie, om morgenen kan sætte dig ud på din terrasse eller i udestuen med en varm kop kaffe i hånden, og nyde udsigten ud over smukke marker med græssende heste, mens børnene leger i haven. Det er lige præcis, hvad dette hus byder på. Dog havde familien brug for nogle nye rammer, for virkelig at kunne udnytte husets fulde potentiale.
Kunden købte vores pakkeløsning med 3 x designforslag, og vi gav dem vores bud på, hvordan deres hus kunne transformeres til drømmehuset.
I dette projekt gav vi familien en række forslag til forskellige planløsninger på deres nye 1. sal. Fælles for dem var, at der skulle være plads til en del værelser, så familien fik masser af plads at udfolde sig på.
Vi gav familien forslag, som indebar 3-5 værelser, samt badeværelse, walk-in i forældresoveværelset og gang. I alle forslagene er er desuden indtænkt opbevaring, som passer perfekt til familielivet.
Det første designforslag er et godt eksempel på, hvordan man kan eksperimentere med materialerne på huset. Her har arkitekten valgt at beklæde både taget og en del af facade i det samme sorte skifer.
I det første designforslag er der tænkt over formerne i huset. Både materialerne og designet bærer præg af dette.
Alt i alt får huset et unikt og moderne udtryk, hvor alle detaljer står skarpt.
I dette designforslag har arkitekten igen eksperimenteret med materialer og udtryk. Her er hele bygningen, udover garagen, beklædt i sort træ. Resultatet bliver et helt unikt hus, hvor udtrykket er gennemført, og formen får lov at være i fokus.
Her er husets skarpe kanter virkelig i fokus. Dog er der eksperimenteret mere med udestuens udtryk i dette forslag.
Dette forslag udnytter i høj grad den smukke udsigt fra huset, og formår at skabe en god dynamik mellem omliggende natur og huset.
I det tredje designforslag er det formmæssige udtryk lig designforslag 2. Dog er der forskel i det udtryk, som materialevalget skaber. Her er der nemlig valgt lyse trælister som beklædning - både på taget, hovedhuset og udestuen.
Designforslag 3 er et forslag, hvor opmærksomheden i høj grad ligger på det unikke materialevalg.
Her er skabt et hus, som på trods af det yderst moderne udtryk, i kraft af materialerne og de store glaspartier i udestuen, nærmest falder i ét med den omliggende natur.
Det endelige designforslag blander forskellige komponenter fra de tre designforslag, og skaber det nye udtryk, som denne kunde ønskede sig. Huset er unikt, og formerne samt materialerne giver det et personligt præg. Noget af det vigtigste med dette hus var at skabe en 1. sal, som blev en naturlig del af huset. Tilbygningen skal ikke kun give flere m2, men give hele huset et æstetisk løft.
Huset ender med at få et moderne udtryk, samtidig med at der bevares detaljer fra det oprindelige hus. Alt i alt bliver dette et hus, hvor former og materialer virkelig kommer i fokus, og de medvirker til at skabe, hvad der virker som et helt nyt hus.
Går du med drømme om at bygge om på dit hus? Eller måske at bygge et nyt hus? Så skal du endelig ikke tøve med at kontakte os! I mellemtiden kan du også finde mere inspiration blandt vores andre tidligere projekter.