Renovering

Renovering af facade og terrasse med havudsigt

Læs om denne case, hvor vi hjalp en kunde med en renovering af facaden på deres hus, der gav huset helt nyt liv

I denne case hjalp vi en kunde med at renovere deres facade og dermed bringe nyt liv til hjemmet. Derudover skabte vi en terrasse, hvorfra kunden kan nyde husets smukke havudsigt.

Her ses et billede af husets oprindelige stil og facade fra siden

Kunden havde nogle behov og ønsker til, hvad vi helt konkret skulle hjælpe dem med. Deres ønsker omhandlede visualiseringer af nye vinduer, facadefarve og en terrasseløsning, der netop udnytter haven og husets fantastiske havudsigt.


Designforslag 1
Huset med originale detaljer

I dette designforslag valgte vi at tage udgangspunkt i huset fine, originale detaljer. Derfor er denne visualisering skabt ud fra en bevarelse af de originale vinduer, der dog sættes i stand, kittes og males hvide.

Husets originale detaljer får altså nyt liv og der skabes i sidste ende et enkelt, moderne udtryk i samspil med netop det originale.

  • De hvidmalede vinduer indfanger og forstærker lyset til huset
  • Skodderne og husets øvrige trædetaljer holdes mørke for at skabe kontrast og et moderne udtryk
  • Facaden pudses i en lysegrå farve, der skaber en blid overgang mellem lyse og mørke detaljer, samt giver en  kølig kontrast til det varme tegltag
  • En stor terrasse skabes om huset, hvilket giver en godt samspil mellem ude- og inderummet, og samtidig inkorporerer haven



Designforslag 2
Huset med mørkeblå detaljer

I det andet designforslag er der igen taget udgangspunkt i at bevare husets ånd - dog med mørkeblå detaljer, der bidrager til et anderledes og unikt udseende

Der er her indtænkt sprossede terrassedøre med glasfelt fra top til bund, der både skaber en rød tråd med husets resterende vinduer og sikrer godt naturligt lys til hjemmet.

  • Trædetaljernes dybe, mørkeblå farve, der sammen med den hvide mur, fremhæver detaljerne i den klassicistiske karakter i huset
  • Huset får et klassisk og moderne udtryk på samme tid grundet samspillet mellem de forskellige elementer
  • Terrassen er skabt som et asymmetrisk plateau, der med et ekstra niveau,  følger det eksisterende terræn
  • Terrassen får ligeledes funktion som et kontemporært element i kontrast til den klassicistiske stil


Designforslag 3
Huset med et enkelt udtryk

I vores tredje designforslag får huset et mere moderne og enkelt udseende idet vinduerne udskiftes til nye trævinduer med en enkelt sprosse i midten.

I dette forslag males skodderne sorte, hvilket bryder med de lyse trærammer i vinduerne og den lyse grå pudsede facade.

  • Der findes en mild kontrast mellem de lyse trærammer og den grå facade
  • Terrassen følger igen terrænets hældning ved at designes med en række trin, der giver terrassen flere funktioner som brug af trin, bænk, opbevaring osv.

I en variation af dette forslag findes også forslag 3.1, hvor terrasseløsningen er den samme, men hvor vi har forsøgt at fjerne skodderne samt bevare de originale vinduer.

Hermed fremstår facaden lysere og mere åben mod vandet og udsigten. Ligeledes bliver der plads til større vinduer og bedre udnyttelse af det naturlige lys.


Designforslag 4
Huset med fransk altan

Som et sidste forslag til kunden har vi ligeledes visualiseret huset med en fransk altan i kvisten på husets 1. sal.

Her ses huset med sprossede vinduer med lyse trærammer, mørke skodder og en lys facade.

Denne visualiseringer genbruger disse karakteristika ved huset bortset fra, at vi her har designet vinduerne uden sprosser.


Er du interesseret i at se mere af vores arbejde? Eller måske bare i at finde viden og inspiration inden for byggeverdenen? Uanset dine interesser er der masser at finde på Arked. 

Hvis du ønsker at komme i gang med dit eget byggeri, skal du ikke tøve med at kontakte os og få 30 minutters gratis samtale med en arkitekt. Vi glæder os til at hjælpe dig med at bygge dit drømmehus!


Andre projekter