Renovering

Forvandlet staldbolig med charmerende udtryk

Gammel stald, men nye drømme. Læs med her om se hvordan vi hjalp en familie med at forvandle en gammel staldbolig til et fornyet hjem med plads til hele familien.

I denne case kan du læse om en børnefamilie som drømte om at forvandle en gammel flot staldbygning til den perfekte familiebolig. Dette skulle blandt andet gøres med en indbygget terrasse.

Familien lagde stor vægt på ønsket om at bevare så meget af staldbygningens oprindelige gammeldags charme som muligt, og vi lagde stor fokus på dette i alle vores løsningsforslag.

Familien valgte vores pakkeløsning med fokus på arkitektonisk udvikling, og vi udarbejdede tre designretninger samt et endeligt finpudset forslag til de spændte nybyggere. Du kan se alle forslagenes tilhørende visualiseringer og plantegninger i denne artikel.

 

Den oprindelige bolig

 

Designretning 1
Røde teglsten og enkelt terrassedesign

I designforslag 1 ses en indbygget terrasse med vinduer i samme stil som dem i stueetagen. Det skaber en balance i husets samlede udtryk, og et klassiske udtryk med røde teglsten er blevet brugt.

Terrasseværnet er derudover let, og dette får hele terrassen til at se meget enkel og minimalistisk ud.

Plantegningen viser desuden hvordan den indbyggede terrasse er blevet lavet i forlængelse af en tv-stue på husets 1. sal. Der er ligeledes åbnet op til en kip over spisebordet hvilket giver en masse naturligt lysindfald fra oven.

Designretning 1 opsummeret:

  • Terrasse i enkelt design
  • Klassisk rødt teglstenstag
  • Matchende vinduer
  • Kip i køkkenalrummet

 

Designretning 2
Simpel terrasse og spindeltrappe

I designforslag 2 er terrassevinduerne blevet beklædt med sorte rammer som passer til dem på husets tag. Terrassens gelænder følger derudover tagryggen og giver huset er simpelt udtryk.

”Simpelt indbygget terrasse, som ikke “fylder” for meget visuelt med et værn, som følger tagryggen og vinduer med mørke rammer.” – Arkitekten

Det grå tag falder i harmoni med de mørke vinduer og huset får dermed også en smule moderne kant i designet.

Staldbygningens eksisterende karnap er blevet bevaret i plantegningen, og en lille altan er blevet tilføjet. Der er derudover blevet tegnet en spindeltrappe ind, i stedet for en klassisk trappe, og dette giver en masse mere rum i stueetagen som kan bruges til indretning.

Designretning 2 opsummeret:

  • Mørke vinduer som matcher dem på husets tag
  • Gråt tag
  • Lille terrasse som ikke fylder for meget visuelt
  • Pladsskabende spindeltrappe

 

 

Designretning 3
Formbar terrasse og masser af rumlighed

I det tredje designforslag ses et alternativt men utroligt spændende bud på en anden måde at indrette terrasser på. I dette forslag er terrassen blevet lavet om til en stue på 1. etage hvor man kan op ud til haven og på den måde forvandle stuen til et større terrasseområde efter behov.

Vinduespartiet kan altså åbnes op og på få sekunder skabe en overdækket terrasse.

Denne løsning er både praktisk og stilet da den sikrer familien en masse muligheder for at udnytte boligens kvadratmeter både om sommeren og om vinteren. I de kolde måneder vil der ikke være noget spildt terrasseplads da de blot vil kunne lukke for vinduespartiet, mens der om sommeren er mulighed for at forvandle hele stuen til et terrasseområde.

Plantegningen viser derudover hvordan dette forslag er det som giver flest dobbelthøje rum. Der er højt til loftet i dette tredje løsningsforslag, og familien vil dermed være sikret en masse naturligtlysindfald og en luftig atmosfære.

Designretning 3 opsummeret:

  • Formbar terrasseløsning
  • Dobbelthøje rum
  • Rumlighed og masser af naturligt lysindfald

 

Endeligt design
Sedumtag og ændrede vinduer

Efter en sidste kommentarrunde med familien, udarbejdede projektets tilknyttede arkitekt en endelig skitse til familien som tog højde for alle de kommentarer og ønsker om justeringer som de løbende var kommet med.

Resultatet blev et designforslag hvor boligen er blevet givet et hævet sedumtag og vinduer i anderledes design. Dette endelige forslag beholder staldboligens oprindelige charme samtidig med at den tilføjes et fornyende pust.

Dørene er ligeledes blevet ændret, og det flotte sedumtag spiller godt sammen med staldboligens omkringliggende natur og landidyl.

Endeligt designforslag opsummeret:

  • Sedumtag
  • Hævet tag
  • Større og mørkere ovenlysvinduer
  • Dobbeltdøre i hvidt træ

Hvordan endte det hele så? 

Efter projektets færdiggørelse besøgte vi familien, og deres smukke nye staldbolig. 

Vi fik lov til at tage nogle billeder af det færdige resultat, som kunden var rigtig tilfreds med. 

"Stalden giver en unik ramme og udseende, som er svært at købe sig til"

Her ses det hævede sedumtag og vinduespartierne som familien valgte. 

Nedenfor kan du se hvordan staldboligen endte med at se ud indenfor. 

Unikke boliger handler ikke bare om dyre nybyggerier. Potentialet ligger i ligeså høj grad i at omdanne gamle boliger eller byggerier.

Der ligger nemlig utrolig meget charme og sjæl gemt i de fleste ældre byggerier, som man i rigtig mange tilfælde kan få frem med en renovering. 

Sådan kommer du i gang med dit projekt

Sidder du selv med drømme om en renovering, en tilbygning eller måske et større byggeprojekt? 

Så vil vi rigtig gerne hjælpe dig. 

Start med at booke et gratis og uforpligtende rådgivningsmøde med en af vores dygtige arkitekter. Mødet vil vare 30 minutter og her vil arkitekten kunne danne sig overblik over dine ønsker, og vurdere om det er realistisk. 

Giver projektet mening, aftaler vi et nyt møde, hvor den egentlige planlægning går i gang. 

Dette møde koster 6000 kr, og her vil vi både lægge et budget, klargøre og sikre lovkrav og diskutere jeres muligheder og ønsker nærmere. 

Efterfulgt af mødet kommer så arkitekternes forskellige bud på designretninger, som du har mulighed for at kommentere på, før vi når det endelige design. 

Vi håber at vi må hjælpe jer videre med jeres boligdrømme!

Andre projekter